Ikoner bliver til messiaskalender

Helle Noer har skabt 24 ikoner, som er blevet til en julekalender på Facebook.

På Region Syds facebookside kan man hver dag i december følge en julekalender med Messias-profetier fra Det Gamle Testamente. Det er IM’s konsulent for kreativ forkyndelse, Helle Noer, der har skabt 24 ikoner, som hver knytter sig til en af Bibelens mange Messias-tekster.

Helle Noer fortæller, at ideen opstod ved en adventsgudstjeneste sidste år, hvor præsten fik sagt, at Bibelen er som én stor julekalender.

»Så hørte jeg ikke mere af den prædiken, men begyndte i stedet at se en masse kalenderbilleder for mig,« fortæller Helle Noer.

Da corona-restriktionerne i foråret forhindrede mange af de sædvanlige aktiviteter, blev der tid til at arbejde videre med ideen, som nu er blevet til en Messiaskalender med 24 ikoner, der illustrerer hver sin Messiasprofeti.

Hver ikon fylder ca. 11 x 9 centimeter og udgør et selvstændigt lille værk.

»Men jeg synes, at alle 24 ikoner hører sammen,« siger Helle Noer, der endnu ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med ikonerne på den anden side af jul.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Sabbatåret er ikke endnu et projekt der skal optimeres
Et sabbatår kan hurtigt blive fyldt af forventninger til alt det, man skal nå. Maria Heskjær Eriksen insisterer dog på, at der også skal være tid til…
Det er dem jeg har det stærkeste bånd til
På Bisseruplejren fandt Francisca Seshie mennesker, hun kunne dele tro og liv med. Nu er hun selv med til at skabe det fællesskab, som har fulgt hende…
Jeg er pedel i hele Danmark
I næsten 16 år har Frank Søndergård kørt Danmark tyndt for at vedligeholde genbrugsbutikker, missionshuse og udlejningsejendomme for Indre Mission.…

Annoncer