Prædiketeksten til 6. søndag efter trinitatis er fra Matt 19,16-26
Det er vanskeligt for rige mennesker at blive frelst. Ja, det er faktisk helt umuligt for rige mennesker at blive frelst. Det er lige så svært som at proppe en kæmpe kamel igennem et lille øje på en nål. Et chokerende og rystende budskab, Jesus giver os. Og det er sådan set et meget godt bevis for, at beretningerne om Jesus ikke er opfundet af mennesker, for så ville de aldrig have fundet på et så absurd og vanskeligt budskab.
Hvis det stod til os mennesker, så ville vi tænke, at Guds krav skulle være til at overholde. Men når vi møder den sande Jesus, så kræver han konsekvent mere af os, end vi kan klare. Læg mærke til det, når du lytter til forkyndelse. Hvis det lyder som et overkommeligt krav, så har du nok ikke med den sande Jesus at gøre. Til gengæld så skænker Jesus også mere, end vi kunne forvente: For Gud er det muligt at frelse mennesker!
Selvforbedringens vej
Hvad er det, den rige unge mand har gang i, når han spørger Jesus til det evige liv? Det kan være svært for evangeliske kristne at spejle sig i ønsket om at gøre noget for at få evigt liv. Vi ved jo, at vi intet skal gøre, men at Gud skænker os frelsen ufortjent.
Men jeg tror nu ikke, at vi skal have så travlt med at afvise, at der også hos os bor en »rig ung mand« i vores indre. Vi kan også ønske at retfærdiggøre os selv på så mange måder. Vi vil gerne vise, at vi er gode nok. Måske først og fremmest over for os selv, men måske også med bagtanken om, at Gud da så må holde lidt mere af os. Det var dén vej, som den rige unge mand havde slået ind på. Jeg kan da godt gøre det lidt bedre. Selvforbedringens vej. Og den ender blindt.
Moralens vej
Den unge velhavende mand havde på farisæisk vis fået reduceret Guds lov til noget overkommeligt. Læg mærke til, at Jesus kun taler om det, vi kalder lovens anden tavle. Buddene fra fire til ti. Ikke de første tre, der handler om kærligheden til Gud. Det kan skyldes, at Jesus taler til os, der har fået det kristne budskab til at handle om moral. Den unge mand kunne langt hen ad vejen leve op til at være et godt menneske. Måske især i sine egne øjne.
Midt i nederlaget og dommen møder han os med syndernes for-ladelse
Mange af os ligner ham på dette punkt. Vi stræber efter at vise næstekærlighed. Vi vil gerne give Gud alt vores bedste, ja selv vores allerværste. Bare det handler om, at Gud så tager imod os på baggrund af, hvad vi nu selv har gjort. Men Jesus vil ikke tillade, at den unge mand bruger buddene som en løftestang for hans egen godhed og selvforbedringsprojekt. Så Jesus strammer kravene og taler om det inderste i den velhavende mands hjerte – hans rigdom og succes. Hvad er skatten i den unge mands liv? Se, der var der noget af det allerværste, som han ikke ville give til Jesus. Og han måtte gå sin egen vej.
Rigdommens vej
Netop Jesus’ ord om at sælge alt og give til de fattige kan være svære at få greb om. Betyder det, at Jesus ønsker, at enhver af os bør gøre det? Det mener jeg ikke, fordi det her optræder i en hel specifik sammenhæng i en samtale med en ung mand, men Jesus’ generelle undervisning om rigdom siger noget lidt andet. Jesus taler ofte om, at vi skal være vågne og vogte os for, at rigdommen ikke stjæler vores hjerte, så vi gør pengene til vores største rigdom.
Det er den vej, som den rige unge mand tilsyneladende er kommet ud på, så han nu ikke længere kan vende om. Derfor udfordrer Jesus ham til at tage et så radikalt opgør med rigdommen. For os andre bliver han dermed en understregning af Jesus’ advarsel om rigdommens farer. Er det, du ejer, blevet umisteligt for dig? Hvor er din største skat?
Nederlagets vej er frelsens vej
Mange af os går rundt med en tro på, at Gud da ikke kan have noget imod os, for han elsker os jo. Det er nærmest Guds job. Ja, Gud elsker os, men det skal ikke forstås sådan, at han er ligeglad med de bud, han har givet. Gud giver os ikke syndernes til-ladelse. Det er faktisk meningen, at vi skal leve efter dem, for så bliver livet godt for os og vores næste.
Gud har faktisk noget imod os, når vi ikke elsker vores næste, som vi burde. Gud har noget imod os, hvis vores hjerte hænger ved rigdom og selvforbedring. Men der midt i nederlaget og dommen møder han os med syndernes for-ladelse. Kun Jesus har banet hele vejen hjem til Gud. Så kan jeg møde loven på en ny måde. Ikke som en mulighed for at vise min egen godhed, men jeg bliver vist hen til min næste, for at hun kan mærke noget af den samme godhed, som jeg selv er blevet mødt med af Jesus.
