Kører man langt mod nord og så lidt vest på, kan man dreje fra mod Fårup Sommerland, og det kan sikkert også give en fin feriedag i Nordjylland, men man snyder sig selv, hvis man ikke i stedet tager tredje vej i rundkørslen i Hune og besøger Bit Vejles Museum for Papirkunst.
Den danske papirkunstner, som stammer fra egnen nær Brovst, og som i mange år boede i Norge, valgte Hune i Vendsyssel som base, da hun for tre år siden åbnede papirmuseet.
»Det eneste af sin art i Norden,« fortæller Bit Vejle.
Hun havde spottet, at det nedlagte supermarked i rundkørslen og sidste stop inden Blokhus og stranden godt nok var lidt af en øjebæ som outletsalg, men som papirmuseum kunne bygningen blive et aktiv for byen og pirke til feriegæsterne på vej til ishuset. Hun havde ret, for trods et års coronakamp er museet sluppet gennem de første tre sæsoner med sorte tal på bundlinjen, fortæller initiativtageren.
Børnenes særlige plads
På museet får børn som det første stukket en eventyrlig kuffert i hånden, og i den finder de blandt andet et H.C. Andersenpapirklip. Det er en kopi af det originale papirklip, som museet udstiller i en bombe- og skudsikker montre, og som er udlånt af Odense Bys Museer.
To gange om året udskiftes papirklippet. For tiden er det papirklippet Møllemanden, som H.C. Andersen udstyrede med en klippet dør i maven, så fantasien kan gå på jagt efter indholdet.
Inden længe får byen også både en ny havn og en lufthavn. Det sker, når museet indvier Blokhus Papirbådehavn med direkte inspiration fra H.C. Andersens eventyr om tinsoldaten, der sejler gennem rendestenen i en papirbåd, mens museet andetsteds på parcellen anlægger en lufthavn; the Paper Plane Airport.
Der er tænkt over, hvordan børnene kan få en oplevelse i papirkunstmuseet, og det er nok ikke tilfældigt, for det var allerede som femårig, at Bit Vejle selv begyndte at klippe i papir.
Bits løfte til Gud
Det begyndte med gækkebreve, og hurtigt blev den lille Bit så fascineret af klipperiet, at hun lå i sengen om aftenen og udtænkte næste dags gækkebrev.
»Jeg var fuldstændig fascineret af at klippe gækkebreve,« husker hun.
Som barn blev Bit Vejle meget syg af gigtfeber, og da hun på et tidspunkt var indlagt, bad hun en bøn.
»Da allierede jeg mig med Gud; lod han mig leve, skulle jeg holde fast ved ham hele livet.«
Det var noget af et løfte fra en lille pige til løfternes Gud. Da hun i skoletiden skulle i erhvervspraktik, blev det hos en præst, og hun havde allerede som stor pige et afklaret gudsforhold. Så afklaret, at da hun med fornøjelse havde gennemført konfirmandundervisningen, sagde hun nej til konfirmationen. Det står der nemlig ikke noget om i Bibelen, at man skal, havde hun fundet ud af, og hun havde ikke brug for at bevise sin tro over for andre. Troen havde hun allerede.
Det er kun tøsedrenge, der bruger kniv
Det skal dog ikke forstås som en modstand mod konfirmandundervisningen. Tværtimod, påpeger hun:
»Konfirmandundervisningen er sindssygt vigtigt, for der kan de unge få åbnet for nogle livsanskuelser, som de ikke møder andre steder i dag,« siger Bit Vejle, der til den førstkommende særudstilling, Papir til Himlen, vil invitere konfirmandhold til særlige omvisninger blandt religiøse motivklip.
Olavs øjne holdes lukkede
For tiden bygger museet også et tidligere lagerrum om til galleri, så der bliver bedre plads til udstillingerne, mens de venter på at kunne genåbne efter coronanedlukningen.
Særudstillingen Design by Paper møder gæsterne med en inspirerende påmindelse om, hvad genbrugspapir kan anvendes til. Her er alt fra en 1800-talsstol af pap til moderne lamper og en prototype på fremtidens ølflasker af pap, som Carlsberg udvikler og venligst har udlånt til museet. Design by Paper kan ses frem til september.
I museets kerne hænger den permanente samling, hvor nogle af Bit Vejles enorme og imponerende papirklip udstilles. Religiøse motiver har fulgt med i hendes papirklip gennem årene, og blandt andet kan man opleve et værk klippet over et vers fra salmen »Altid frejdig, når du går«, som Bit Vejle skabte efter et ophold på refugiet i Løgumkloster.
Et andet stort papirklip viser to sider af den vigtige, norske historiske skikkelse Sankt Olav, som ganske vist ikke var en helgen i sit jordiske liv, bemærker Bit Vejle, men alligevel blev en samlende figur i kristningen af Norge. Man skulle dog efter sigende aldrig kigge Olav i øjnene, for så ville noget ondt tilstøde en, så hun har lukket Olavs øjne for beskuerens skyld.
Da allierede jeg mig med Gud; lod han mig leve, skulle jeg holde fast ved ham hele livet
Flere af de religiøse papirklip indgår i Papir til Himlen, som kommer op at hænge, så snart covid-19 tillader det. Allerede inden udstillingen er sat op, har den mødt så stor interesse, at museet overvejer at lade den fortsætte i to år.
Knive er for tøsedrenge
Bit Vejle var 25 år, før hun i Australien stødte på papir i den rette kvalitet, som var større end de A4-ark, hun indtil da havde klippet i. Alt klipper hun med sin lille broderisaks og altid af ét ark papir. Millioner af klip. Og hun klipper altid udefra og ind mod midten.
»Det er kun tøsedrenge, der bruger kniv,« siger Bit Vejle, der kalder sig for psaligraf, et græsk udtryk, der frit oversat betyder at male med saks.
Hun bruger sommetider op til et år på at klippe et enkelt kunstværk.
»Når jeg bruger så mange år af mit liv på at klippe de her værker, skal der være historier i dem, der er værd at fortælle, og det skal jeg love for, at der er.«
Første gang, Bit Vejle udstillede sine papirklip, var i 2008 på Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondheim. Siden har hun udstillet verden over. Hun ved derfor også, at papirklip kan røre noget dybt i mennesker.
Ved hendes debutudstilling blev en ung kvinde ved med at komme igen dag efter dag, og Bit Vejle fandt ud af, at kvinden var kræftsyg. Ved langsomt at studere dybden i kunstværkerne prøvede kvinden at lære at håndtere sin kræftsygdom, betroede hun Bit Vejle, som også jævnligt oplever, at gæster bliver berørt i papirmuseet:
»Der går ikke en uge, hvor vi ikke ser en mand stå og græde her. Og mange flere kvinder.«
Hjertet i altertavlen
Hovedværket i den kommende udstilling Papir til Himlen er en skildring af menneskelivet fra ende til anden. I 2014 fik Bit Vejle til opgave at klippe en altertavle til Sverresborg Kirke i Norge. En absolut favoritopgave, understreger kunstneren.
Hun klipper altid sine værker i to lag papir, hvorfor hun efter et års arbejde stod tilbage med to klip af altertavlen. Det ene, papirklippet i hvidt papir, hænger nu i den norske kirke, hvor forskellig lyssætning får motiverne til at skifte karakter, alt efter hvilken kirkelig handling, der finder sted i kirkerummet.
Den anden altertavle har hun farvet rød og bevaret i sin turnerende samling, og nu kommer den snart op at hænge i hjemlige omgivelser.
Altertavlen er et studie i livet fra fødsel til død og er omkranset af fadervor, som ikke er en, men flere bønner, gør kunstneren opmærksom på. I sin research snakkede hun blandt andet med flere præster, inden hun begyndte at klippe, og her fandt hun ud af, hvor vigtig fadervor er.
»Jeg synes, det er fantastisk, at uanset om man er troende eller ikke-troende, folder man hænderne og beder fadervor, når man oplever dyb taknemlighed eller sorg. Det er så smukt, at mennesker stadig beder fadervor,« siger papirkunstneren.
Værket er fyldt med livets stadier, lige fra barnet, der studerer myrerne, til døren til døden. Livet begynder i bunden af det store papirklip, og det er ikke tilfældigt, for man skal kunne se sig selv i altertavlen, mener kunstneren. På den måde er et barn, der ser på altertavlen, i øjenhøjde med sin egen alder.
I centrum af værket sidder hjertet, og i hjertet er der et nøglehul. Fra hjertet vokser forgreninger ud i hele værket. Tanken er, at uanset hvor på livsvejen man er, kan man hele tiden gribe ud og nå kærligheden, forklarer psaligrafen.
Tålmodighed tager tid
Det kræver masser af tålmodighed at klippe med den lille saks, og det har Bit Vejle lært med årene, for tålmodighed ligger ikke til hende, indrømmer hun blankt.
»Tålmodigheden er visdommens følgesvend. Lærer man tålmodighed, bliver man mere udholdende. Jeg føler mig privilegeret, at jeg har lært tålmodighed - og med den fred,« siger Bit Vejle og peger på, at det er håndværket med saksen, der har lært hende at sænke tempoet:
»Papirklip kan man ikke skynde sig med. Kernen i papirklip er, at det tager lang tid at udføre. Det er slow art, og jeg vil så gerne have, at folk lærer slow living og slow art. Vi er ikke vant til, at ting tager tid længere. Nogle mennesker kommer aldrig til at stoppe op i livet og reflektere, og det har vi brug for. Det er vigtigere end nogensinde før. Jeg tror, at vi som mennesker er skruet sammen til at skabe med vores hænder, og når vi ikke gør det længere, går vi glip af noget frygteligt vigtigt.«
