Prædiketeksten til 5. søndag efter trinitatis er fra Matt 16,13-26
Det eneste bæredygtige i livet og døden er, at vi ligesom Peter bekender, at Jesus er Kristus, den levende Guds søn. Det understreger Søren Grysbæk i en refleksion over søndagens evangelietekst.
Peters bekendelse falder på et tidspunkt, hvor disciplene har fulgtes med Jesus i et stykke tid. De har set ham gøre mange undere, som bespisningen af de 5000, eller da han stilner stormen på søen. Han underviser dem i Gudsrigets hemmeligheder, og han kommer ind på spørgsmålet om, hvem han er.
Bekendelse fra hjertet
Peter kommer med en klar bekendelse af, hvem Jesus er: »Du er Kristus, den levende Guds søn.«
»Det er en stærk bekendelse, der kommer lige fra hjertet, hvor Peter udtrykker, at Jesus er hans frelser og hans håb. Jesus svarer ham, at den erkendelse har han ikke fra mennesker, men fra Gud. Det fortæller, at det er en Guds gave at kende Kristus og se ham, som den han er. Det er en Guds gave, at vi kan få del i frelsen, og at vi kan eje Guds nåde,« siger Søren, der kommer til at tænke på en anden Kristusbekendelse, som Peter kommer med i Johannesevangeliet 6,68: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.«
Ingen skal stoppe Jesus
Efter Peters bekendelse begynder Jesus at fortælle disciplene om, hvilket mål han havde for sit liv.
»De har set Jesus gøre store gerninger, men den største og afgørende venter forude. Han skal lide, dø og opstå, så han kan være verdens frelse og håb,« fortæller Søren.
Han standser lidt op ved Peters reaktion på Jesus’ ord.
»Jeg tror, at det er en misforstået kærlighed, der får Peter til at gå i rette med Jesus og sige, at han ikke må ende sit liv på den måde. Måske har Peter oplevet det som at få benene sparket væk under sig, da Jesus begynder at tale om at dø, og det har fået ham til at glemme at holde fast i, hvad han lige har bekendt,« siger Søren.
Vil du leve med Jesus, må du også følge ham efter
»Jeg er overrasket over, at Jesus ikke er lidt mere diplomatisk i sit svar til Peter, men der er en grund til, at han kommer med den hårde irettesættelse: ‘Vig bag mig Satan!’ Der er ingen, der skal stoppe Jesus i at udføre Guds gerning. Hans korsdød og opstandelse er en del af Guds frelsesplan,« understreger Søren.
Han kommer med en pointe omkring Peters rolle.
»Peter tror på Jesus som Kristus, Guds søn. Alligevel må han erkende, at han kommer til at svigte og fejle og ligefrem fornægte Jesus i ypperstepræstens gård. Men det ændrer ikke ved Jesus’ kald og forhold til Peter,« forklarer Søren.
Det handler om vores sjæls frelse
Søren har tænkt noget over Jesus’ ord om efterfølgelse.
»Vil du leve med Jesus, må du også følge ham efter. Det har omkostninger, som gør, at der kan være ting, vi må give afkald på. Det gør Jesus klart i teksten,« siger han.
Søren pointerer, at der er meget på spil.
»Det handler om, at vores liv ender i herlighed og glæde eller i fortvivlelse og håbløshed. Det er ikke bare et spørgsmål om interesse, eller om det er noget, jeg har mere eller mindre lyst til.
Der er to stærke magter, der slås om os og vores liv og prioriteringer. Det gør vi klogt i at være bevidste om, i måden vi lever vores liv på. Har vi nok i os selv, mister vi det hele. Satser vi alt på Jesus, så har vi alt, hvad vi har behov for,« forklarer Søren, der gennem et langt liv har erfaret værdien af at stå fast på den samme bekendelse som Peter.
»Det er afgørende for mig selv at tro på Jesus og hver dag kunne sige, at jeg er så glad for, at Jesus har taget min synd. Det holder mig levende og hjælper mig til at være et vidnesbyrd til liv for andre.«
