Se mig

Vi har brug for at blive set af Gud

Mon ikke vi alle har hørt en barnestemme gjalde hen over legepladsen: »Se mig!« Det er nemlig fantastisk at blive set, uanset om man er barn eller voksen. Vi har brug for at blive SE MIG set – det er sådan, vi ved, at vi er en del af fællesskabet.

Overset i fællesskabet

I Bibelen møder vi en mand, der hedder Zakæus. Zakæus bliver overset. Han er en lille mand sådan rent fysisk. Men det gode selskab overser ham med vilje. For han arbejder for besættelsesmagten som tolder, og han snyder, når han kræver skatter op.

    Zakæus har hørt om Jesus og vil gerne se ham. Så han kravler op i et træ for bedre at kunne det. Måske for at kunne betragte Jesus på behørig afstand – eller måske drømmer han om, at Jesus ser ham. Og Jesus ser ham. Ja, han ser ham ikke kun. Han gør ham den ære at være gæst hos ham.

    Så får Zakæus fart på, hjem for at gøre klar til gæsten.

Gud ser os

Vi rydder gerne op, når vi får gæster. Der er ting, som vores gæster ikke lige skal se. Det er der også i Zakæus’ liv. Der er ting, som Jesus ikke skal se. Skammen over, at Zakæus ikke bliver set af de andre, fordi han arbejder for de forkerte og snyder de mennesker, han bor iblandt. Men Jesus ser det. Og Zakæus finder ud af, at det er godt at få disse ting frem i lyset, så de kan komme ud af verden.

    Vi har også behov for at blive set af Gud. På godt og ondt. Og Gud ser. Han vender ikke ansigtet væk, hvis ikke vi lykkes. Han ser på os og bliver ved med at ville se på os, fordi han ved, vi trænger til at blive set af ham og omsluttet af hans kærlighed og tilgivelse.

Af: Lisbeth Worm

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
Bygger Guds rige lige her
Hanna Pedersen brænder for at dele troen i et ikke-kirkeligt miljø.
Jesus kom til Emrah i en drøm
Emrah er flygtet fra Tyrkiet, fordi han er blevet kristen. Nu er han frivillig i den tyrkiske menighed i København og bruger tid på at evangelisere…
Alt er tilladt men ikke alt er morsomt
Standupkomikeren Jakob Svendsen har ikke mange hellige køer, men tror på en hellig Gud.

Annoncer