Jeg var træt af mit bønsliv
For Nanna Skovgaard Nielsen er tiden sammen med Gud blevet en kreativ proces. Hun har anskaffet sig en bønnebog med flere sektioner, man kan udfylde for en måned ad gangen.
»Jeg var træt af mit bønsliv. Ofte bad jeg kun, når jeg var til IMU eller i kirke, så jeg havde brug for hjælp til at gøre noget konkret i mit personlige andagtsliv. Jeg faldt over en bønnebog på Instagram fra ‘Val Marie Paper’. Det er nemt at gå til, og så forbereder jeg ofte bogen i den første weekend i måneden med bønneemner til de forskellige sektioner med verden, familie og venner,« fortæller Nanna.
Hun synes, det er blevet nemmere at prioritere tid til bøn, når det er struktureret på forhånd.
»Det hjælper mig at skrive bønnerne ned, så jeg kan vende tilbage til det igen og igen. Det hjælper på koncentrationen, så jeg ikke kommer til at sidde og tænke på skole og alt muligt andet. Nu er det blevet en kreativ proces, hvor jeg kan bruge god tid på at udfylde bogen med klistermærker og gode tusser, så det bliver pænt.«
Foruden de kreative elementer ved bønnebogen er det en stor motivation for Nanna, at bønnesvarene er blevet tydeligere.
»Til sidst i hver måned kan man skrive bønnesvar ned. Det er fedt at kigge tilbage og konstatere, at Gud har løst nogle ting for mig eller andre, også selvom det måske var over lang tid. Det er svært for mig i praksis, men målet er, at jeg har bogen fremme hver dag. Når det går godt i mit andagtsliv, har jeg mere overskud i min hverdag.«
Morgenstilheden betyder meget for mig
For et par år siden blev Martinus Langer Nielsen inspireret til at stå tidligere op for at bruge tid på at holde andagt alene.
»Jeg bruger fast en halv time om morgenen, hvor jeg læser i Bibelen, læser en kristen bog eller beder. For nogle år siden mødte jeg en etiopisk præst, der fortalte om bønslivet i Etiopien og om den tid, de brugte på bøn, inden de gik i gang med at arbejde. Det inspirerede mig, for jeg kunne jo godt stå tidligere op. Jeg er A-menneske, så det er nemt for mig at holde andagt alene inden morgenmad,« fortæller Martinus.
Han oplever, at der er stor forskel på udbyttet af morgenandagterne.
»I perioder føles det, som om der ikke er hul igennem, og andre gange føles det, som om Gud taler direkte til mig gennem Bibelen eller mine tanker, når jeg beder.«
Foruden den daglige andagt om morgenen tager Martinus årligt på retræte i en uge, hvor der er tid og plads til både stilhed, undervisning, vejledning og bibellæsning.
»Det bliver et pitstop, hvor jeg oplever, at jeg kan fordybe mig og mærke Guds nærvær. Jeg kommer tilbage på sporet. Her kan han arbejde med mig på en anden måde, end han får lov til i hverdagen. Men det handler om at tage sig tiden til at være sammen med Gud i hverdagen. Det er vigtigt, og her betyder morgenstilheden meget for mig.
