Fortæl hvorfor du tror på Gud

Organisationer kan skabe rammer, men ikke møde mennesker og skabe relationer. Der må vi kristne alle på banen.

Når du afspiller videoen tillader du cookies fra YouTube
Accepter & AfspilAccepter for alle videoer & Afspil
×

Ifølge en beregning fra FN har kloden netop rundet 8 milliarder indbyggere. Det er en fordobling, hvis man sammenligner med befolkningstallet for bare 50 år siden. Det er rigtig mange mennesker, og man kan let bekymre sig for, om kloden kan bespise så mange og har plads til så mange i forhold til klodens ressourcer.

Villet og elsket af Gud

Alle 8 milliarder er mennesker, som er skabt, villet og elsket af Gud, så det skal vi måske ikke bekymre os om, men måske mere, at mange af de 8 milliarder slet ikke er klar over dette. Det anslås, at 2,4 milliarder mennesker er kristne, så der er masser af mennesker, der trænger til at høre evangeliet. Nogle organisationer og mennesker gør, hvad de kan, for at det må ske – og det er godt.

I Danmark er vi blot 6 millioner mennesker (svarende til 0,075 procent af klodens befolkning). Selv om det er en meget lille andel af jordens samlede befolkning, er der også mange danskere, der ikke kender Gud. Det gør missionsorganisationerne i Danmark, hvad de kan for at gøre noget ved – og det er godt, men vi er nødt til at stå sammen om det som kristne, hvis det skal forandre noget.

En organisation skaber ikke relationer til mennesker som sådan. En relation er et forhold mellem mennesker. Det er et møde mellem mennesker på vidt forskellige arenaer som arbejdspladsen, fodboldklubben, stikvejen osv.

Ikke teologiske forklaringer

Du kender helt sikkert mennesker, der ikke kender Gud, og som du har en mulighed for at vidne for. Vidne om, hvad det betyder for dig at tro på Gud. Det behøver man ikke en masse teologiske forklaringer på. Bare fortæl, hvorfor du tror på Gud.

Organisationer kan skabe rammer, men ikke møde mennesker og skabe relationer. Der må vi kristne alle på banen. Så lad os stå sammen om at gøre, hvad vi kan, for at mennesker på vores lille del af kloden hører om Gud. Selv om vi ikke er mange, er der nok at tage fat på.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste blogindlæg
Lad sproget bygge bro
Ældrebyrde og forkælede unge er begreber, som splitter og skaber afstand. Lad os i stedet understøtte fællesskabet med sproget …
Bak op om din leder
Vi har forventninger til vores ledere, men hjælper vi dem til at trives i opgaven og fokusere på det vigtigste?
Støt med hjertet
Givertjeneste handler ikke om blot om at donere penge. Det er en måde at gøre arbejdet til en hjertesag