Kald til nye medarbejdere er en fælles opgave

Hver tredje af Indre Missions ansatte er tiltrådt inden for de seneste 5 år. På den måde afspejler vi tendensen på det danske arbejdsmarked.

Når du afspiller videoen tillader du cookies fra YouTube
Accepter & AfspilAccepter for alle videoer & Afspil
×

De seneste års strømninger på det danske arbejdsmarked giver os et indblik i, at ansatte i øjeblikket tilbringer kortere tid i de samme jobs. Det skyldes ikke nødvendigvis dårlige arbejdsforhold eller lignende, men derimod forskellige individuelle årsager, der får folk til at skifte job hyppigere.

Nogle undersøgelser peger på, at de erhvervsaktive i dag er mere loyale over for deres fagområde end til en bestemt virksomhed eller organisation, men den lavere arbejdsløshed kan også have betydning.

Færre jubilæer

Vi ser også denne tendens i Indre Mission. Flere og flere ansættes for en periode og yder en rigtig god indsats, før de af forskellige årsager søger videre. Nogle ansatte bliver i mange år, mens andre bliver i færre år. Sådan er vilkårene i dag, hvor færre mennesker end tidligere forventer at fejre 25 eller 40 års jubilæum i samme stilling.

Cirka hver tredje af Indre Missions ansatte er således tiltrådt inden for de seneste 5 år.

Fordele for græsrodsbevægelse

En ny undersøgelse blandt den næste generation på arbejdsmarkedet tyder på, at forventningen om at blive i samme stilling er steget fra 3 år til 5 år. Det glæder mig at se, at pilen peger den vej. Det er nemlig udfordrende som arbejdsgiver at rekruttere i det omfang, vi har brug for.

Som græsrodsbevægelse har vi dog den fordel, at vi er beriget med aktive græsrødder, der kan pege på, bede for og opmuntre dem, der ville være oplagte som inspiratorer, konsulenter og forkyndere.

Rekruttering er ikke kun noget, vi som daglig ledelse fokuserer på - det er et fælles anliggende i vores bevægelse.

Bed om nye ansatte

Det glæder mig derfor også meget, når der for eksempel samles en gruppe på Sjælland for at bede om, at nye ansatte må træde frem. Når vi beder om hjælp fra vores himmelske far, åbner vi os samtidig for at høre hans kald, og vores hjerter fyldes med varme og omsorg for både de nuværende og kommende ansatte i området.

Vær med til at bede og til at opmuntre nye medarbejdere inden for både børne-, ungdoms-, voksenområdet eller de mange arbejdsgrene, som alle har fokus på at lede mennesker til Jesus.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste blogindlæg
Lad sproget bygge bro
Ældrebyrde og forkælede unge er begreber, som splitter og skaber afstand. Lad os i stedet understøtte fællesskabet med sproget …
Bak op om din leder
Vi har forventninger til vores ledere, men hjælper vi dem til at trives i opgaven og fokusere på det vigtigste?
Støt med hjertet
Givertjeneste handler ikke om blot om at donere penge. Det er en måde at gøre arbejdet til en hjertesag