Hvordan lød det, sidste gang du gav respons til et bestyrelsesmedlem i dit lokale fællesskab? Var den præget af tak og ros eller af kritik og klage?
Jeg hører om alt for mange, der forlader det ansvar, som ligger i bestyrelses- og udvalgsarbejde, fordi de møder langt mere kritik end anerkendelse. Det gælder både i IM-fællesskaber, IMU, DFS, lejre, bibelcampings, menighedsråd og andre steder.
Vigtigt at anerkende og opmuntre
Der er mange ting, der kan dræbe motivationen til at tage den vigtige opgave, der ligger i bestyrelses- og udvalgsarbejde. Derfor er det en særdeles vigtig opgave for alle os, der ikke sidder i ledelsen, at udtrykke anerkendelse og opmuntring, så det høres. Det må ikke være på grund af utak og kritik, at glæden og motivationen svinder ind. Lad os i stedet hjælpe hinanden til øget entusiasme.
Vi skal ikke lukke munden, når vi får syn for ting, der ser ud til at kunne gøres bedre. Men kritik skal altid bæres frem i kærlighed og med respekt for, at der kan være perspektiver på en given sag, som vi ikke har kendskab til. Kærlighed og ydmyghed er kerneværdier, når kritik skal fremsættes. Når disse to værdier danner grundlag for kontakten mellem to mennesker, er der gode chancer for et positivt udkomme.
Bak op om din ledelse
I Indre Mission nærmer vi os et kritisk punkt i forhold til, hvor få der vil tage disse vigtige tjenester på sig i bestyrelser og udvalg. Og det får konsekvenser for vores fællesskaber og arrangementer.
Du kender situationen på det sted, hvor du er engageret. Gå gerne på opdagelse i, hvordan du kan gøre det til noget positivt at have bestyrelses- og udvalgsansvar. På den vis kan du bakke op om dem, der for nuværende tager ansvar, og skabe et godt grundlag for, at disse på sigt afløses af andre engagerede frivillige. Det er vigtigt for missionens sag!
Ledelse skal anerkendes. Og ansvaret for at bakke op om ledelse skal gribes. Det kan vi blive bedre til.
Tak til alle jer, der engagerer jer og tager ansvar for fællesskaber og arrangementer. I er guld værd!
