En ny rapport fra AdamogEva.dk giver stof til eftertanke, og jeg vil anbefale alle forældre til unge og alle ledere af unge at læse den. Nogle af tallene vil sandsynligvis vække undren.
Det viser sig blandt andet, at unge kristne taler mindre med deres forældre omkring ungdomstematikker som valg af uddannelse, udseende og rusmidler, end deres jævnaldrende gør. Det bør få alle voksne kristne til at overveje, hvad det skyldes, og hvordan vi kan ændre på det.
Nysgerrig – ikke bedrevidende
Hvert menneske er unikt. Der er ikke to, der er ens. Der er derfor vigtigt, at vi møder hinanden med en sund nysgerrighed. Det gælder også mennesker, der er yngre end en selv – ikke mindst ens egne børn.
Undgå at fremstå bedrevidende. Selvom man selv har været i den alder, som ens barn har nu, så har ingen prøvet at være nøjagtig den samme person. Derfor ved man ikke fuldt ud, hvordan den anden har det.
Dette kan godt være angstprovokerende, for man kan måske komme i tvivl om, om man overhovedet har noget at byde ind med i en samtale. Det kan føles som om, der er lysår imellem to mennesker, og måske er det derfor, dialogen nogle gange udebliver?
Kom ud af komfortzonen
Det er ikke let at se ud over den kultur, man selv er præget af, men det er nødvendigt, hvis vi ønsker fællesskaber, der favner, og hvor der er plads til alle. Dette gælder både i de helt små fællesskaber – familien og smågruppen – og i de store fællesskaber – missionshuset og kirken.
Det begynder med, at jeg selv træder ud af komfortzonen og forsøger at tale med nogen, som jeg ikke før har talt med i fællesskabet, og sætter mig et sted, hvor jeg lettere kommer i kontakt med nogen, som jeg endnu ikke kender. Det begynder med en sund nysgerrighed.
Rapporten var omtalt i impuls nr. 11 og kan findes online på adamogeva.dk.
