Vent ikke på et stillingsopslag

I IM arbejder lønnede, fritidsansatte og frivillige medarbejdere tæt sammen på alle niveauer.

Når du afspiller videoen tillader du cookies fra YouTube
Accepter & AfspilAccepter for alle videoer & Afspil
×

31 nye medarbejdere kunne jeg præsentere på Årsmødefestivallen 2022. Hovedparten af disse medarbejdere er lønnede, men en god håndfuld er fritidsansatte.

Vi er en rig bevægelse, der kan supplere den frivillige indsats lokalt og på landsplan med inspiration og arbejdskraft fra medarbejdere, som stiller sig til rådighed med kompetencer, engagement og hjerte for Jesus og mennesker.

Der er ca 150 lønnede medarbejdere og ca 90 fritidsansatte i IM, IMU og DFS.

Rekruttering af nye til tjenesten kommer ofte som respons på stillingsopslag, men det er ikke alene det, der skal til. Kaldet skal bedes frem, så det høres og rækkes ud – uanset om det er til en lønnet- eller en fritidstjeneste. 

Bed og prik

Her kan du komme ind i billedet. Når du ser et behov for en særlig indsats, så bed om, at den rette til at løfte opgaven vil træde frem. Bed kaldet frem, så det høres af de rigtige. Og prik gerne, hvis du bliver mindet om, at en bestemt person skal opfordres til at træde ind i tjenesten i IM.

For det meste opslår vi en stilling, når der er behov og mulighed for at ansætte en medarbejder i et bestemt område eller en arbejdsgren. Men af og til får vi også uopfordrede ansøgninger, der rammer lige ind i nogle overvejelser, som allerede er sat i sving om en bestemt indsats, men hvor der ikke er opslået en stilling. I de tilfælde har vi flere gange fundet veje sammen med en sådan ansøger. Derfor skal du ikke vente på at se et stillingsopslag før du henvender dig eller før du beder og prikker. 

Mange slags fritidsansatte

Der er brug for fritidsansatte, som vil forkynde, løfte en diakonal opgave, være kontaktperson til menighedsråd, koordinator for evangelisation, journalistiske og grafiske opgaver osv. Mulighederne er mangfoldige!

Vi skaber platformen, så fritidsansatte gennem kurser, kollegialt fællesskab og sparring har gode vilkår for at udfolde sig. Og med ansættelsen følger også synlighed og tryghed, så IM-fællesskaberne ved, hvem de kan henvende sig til.

Se mere på indremission.dk/job

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste blogindlæg
Lad sproget bygge bro
Ældrebyrde og forkælede unge er begreber, som splitter og skaber afstand. Lad os i stedet understøtte fællesskabet med sproget …
Bak op om din leder
Vi har forventninger til vores ledere, men hjælper vi dem til at trives i opgaven og fokusere på det vigtigste?
Støt med hjertet
Givertjeneste handler ikke om blot om at donere penge. Det er en måde at gøre arbejdet til en hjertesag