Færøerne har sat et særligt aftryk hos mig efter gode dage hos Heimamissionen (Indre Mission på Færøerne). Det gælder fællesskab, samvær om evangeliet, gæstfrihed og hjertevarme. Men også den måde, jeg har oplevet at få respons. Meget ligefremt og konkret har færingerne givet mig feedback på forkyndelse og samtaler. De har gjort det på en måde, som jeg har oplevet meget anerkendende for mig selv. Måske kan vi lære noget i Danmark af denne tilgang.
Ikke bare ros
Anerkendelse er vigtigt. Det viser alle undersøgelser. Det handler ikke alene om ros, men er et begreb, der også rummer påskønnelse, opmærksomhed og accept af et andet menneske og dets indsats.
Meget tyder på, at det altid har været vigtigt at opleve anerkendelse. Og meget tyder på, at det er blevet endnu vigtigere for vores nuværende ungdomsgenerationers motivation.
Men vi har en kultur i Danmark – også i Indre Mission – hvor en anerkendende adfærd godt kan tåle at blive løftet. Fordi det forebygger mistrivsel og øger glæden i kaldet og i de opgaver, vi står med.
Arbejdsglæden vokser
Jeg drømmer om, at vi i Indre Mission får en kultur, hvor vores tilgang til feedback, kritik, ros og i det hele taget kommunikation er farvet af en anerkendende grundtone. Hvor det menneske, jeg står overfor, oplever sig påskønnet og værdsat. Det vil øge trivsel og glæde hos frivillige lejrledere, mødedeltagere, udvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, lønnede medarbejdere m.fl. Når du sår positivitet og konstruktiv kritik, så vokser arbejdsglæden og villigheden, og trivslen bliver mere langtidsholdbar.
Jeg vil opfordre dig til at overveje, hvordan du kan opmuntre den næste IM-medarbejder, du møder på din vej eller i telefonen – uanset om det er en lønnet medarbejder på Indre Missions Hus eller rundt i regionerne, eller det er en frivillig leder eller hjælper. Tag ikke deres arbejde for givet – heller ikke deres kompetente og passionerede indsats.
