Er du vores kommende regionsleder i Region Syd med hjerte for mission?
Dine primære opgaver bliver at:
- være personaleleder med ansvar for ansættelser og ansattes trivsel i regionen
- gribe og implementere indsatser i samspil med landslederne
- være en synlig sparringspartner for regionens IM og IMU fællesskaber og frivillige ledere
- sikre et godt samarbejde med præster i sogne-, valg- og frimenigheder
- fastholde og udvikle aktiviteter på Indre Missions grundlag og formål
Vi forventer, at du:
- er en erfaren og teamorienteret leder, som kan tænke strategisk, analytisk og innovativt
- har en lyttende og dialogsøgende tilgang til ledelse
- er funderet i evangelisk luthersk tro, kan navigere teologisk og har hjerte for mission
- er god til at arbejde i netværk med frivillige og kan kommunikere tydeligt
- er villig til at tage del i det praktiske arbejde
- kan opfange idéer og omsætte dem til konkrete initiativer og handlinger
- kan arbejde selvstændigt og ansvarligt lede udfoldelsen af strategiske initiativer i relation til Indre Missions formål
- er engageret i Indre Mission
Vi tilbyder:
- et innovativt og personligt udviklende arbejdsfællesskab, der giver dig værdifulde kompetencer til resten af dit arbejdsliv
- gode ansættelsesforhold og en spændende tjeneste for Gud og mennesker
- evt. kontorplads i Kolding missionshus
Ansøger må påregne fleksibel arbejdstid. Stillingen refererer til generalsekretæren.
Ansættelsestidspunkt: Den 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til generalsekretær Jens Medom Madsen, 82 27 12 00. Se også indremission.dk/syd.
Ansøgningsfrist: Den 15. november 2025. Ansøgningen sendes til generalsekretær Jens Medom Madsen: jens.mm@indremission.dk.