128 børn udforskede musik og tro

Sang- og musiklejren var ikke bare sjov og hygge. Det var en undervisningslejr, hvor børnene brugte meget tid på at øve sig til afslutningskoncerten.

Børnene på Sang- og musiklejren på Grejsdalens Efterskole har flere fællessamlinger, hvor de lærer nye sange og hører om Gud.

På årets Sang- og musiklejr i Indre Mission i første uge af juli beskæftigede 128 børn sig med det musikalske univers på mange måder. Sang- og musiklejren fandt sted på Grejsdalens Efterskole ved Vejle, og hver dag begyndte med en fællessamling med bibeltime om trosbekendelsen. Undervejs indøvedes forskellige sange med fagter, som børnene gik meget op i.

»Bibeltimerne først på dagen sætter retning for det, vi gerne vil. Vi prøver at udfolde det liv, vi har fået givet af Gud, den verden, vi er en del af, og den frelsesplan, som han har sat os ind i, på mange måder,« forklarer landsleder i IM-musik Linda Kofoed Iversen, der var lejrchef.

Lærer i grupper

Sang- og musiklejren var ikke bare en hyggelejr for børnene, der går i 1.-7. klasse.

»Vi lægger meget vægt på, at det er en undervisningslejr, hvor børnene lærer noget. De øver sig rigtig meget, når de er her,« forklarer Linda Kofoed Iversen.

Børnene indgik i mindre grupper på lejren, hvor de skulle lave noget, som de kunne vise til den afsluttende koncert fredag aften.

Lejrchefen håber, at sang- og musiklejren inspirerer børnene musikalsk og efterlader et tydeligt aftryk af Gud.

»Jeg ønsker, at børnene får en erfaring med og en fornemmelse af, at der er noget rigtig trygt i at kende Jesus,« siger Linda Kofoed Iversen. 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer