For første gang siden 1686 er der fra i år ikke længere en officiel bededag i den danske kalender. Til gengæld har Indre Missions Missionsteam sat gang i en ny kampagne, som gør hele 2024 til Bønnens År.
I første omgang retter kampagnen sig mod kristne, der beder i forvejen, men i bund og grund handler Bønnens År om mission. Om at bede for mission og om at bede som mission.
»Vi kan ikke skabe vækkelse, det kan kun Gud, men vi kan trygle ham om at sende den, og vi kan stille os til rådighed for ham. Før alle store vækkelser er der blevet bedt, og mange her i Danmark har bedt om vækkelse i årevis. Måske tænker man, at det har vi ikke fået meget vækkelse ud af, men det har de så til gengæld i Iran. Guds planer er ikke altid som vores, og han svarer ikke altid, som vi forventer, men vi tror på, at bøn, mission og vækkelse hænger sammen. Det vil vi gerne sætte fokus på i 2024,« forklarer missionskonsulent Maria Legarth, som sammen med sin kollega Mathilde Stær er tovholder på den nye kampagne.
De to missionskonsulenter håber, at kampagnen kan inspirere både enkeltpersoner og fællesskaber til at tænke i nye baner, når det handler om bøn og mission.
Bøn er også mission
»Som kristen kan man godt blive ramt af dårlig samvittighed over, at man ikke rigtig er i mission. For i vores tanker bliver mission ofte noget for de få – dem, der går på gaden og fortæller fremmede mennesker om Jesus – og så kan vi andre, der ikke tør den slags, støtte dem ved at bede. Det er også fint at gøre, men det at bede vedholdende for venner, familiemedlemmer og naboer, som ikke kender Jesus, er altså også mission i sig selv. Det kan alle være med til,« fastslår Mathilde Stær.
Netop bøn som mission spiller en væsentlig rolle i den nye kampagne, og missionskonsulenterne håber, at mange vil bede med og også have frimodighed til at dele deres bønner med andre.
»For nogle er det meget svært at bede højt, mens andre lytter. Bønnen er på den ene side et intimt rum, hvor vi kan sige ting til Gud, som vi ikke siger til andre, og det kan føles grænseoverskridende at lukke andre ind i det rum. Men måske er der andre bønner, som sagtens kan tåle at blive hørt af andre,« siger Mathilde Stær.
Ikke en præstation
»Andre er bange for at sige noget forkert. Jeg har hørt kristne fortælle, at de er bange for at bede højt sammen med andre eller endda at bede aftenbøn med deres børn, fordi de er usikre på, om de formulerer sig rigtigt eller beder om de rigtige ting. Det fortæller mig, at vi har brug for en snak om, at bøn ikke er en præstation. Så længe vi beder til Gud, er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert at bede om. Og der sidder ikke nogen ved siden af og tænker, at dér bad du godt nok forkert. Bøn handler ikke om at formulere sig formfuldendt og fint, men om at være sammen med Gud, og samtidig er det noget, vi kan give til hinanden og dermed knytte os tættere sammen, når vi beder sammen og for hinanden,« siger hun.
Maria Legarth har fundet hjælp i Johannes’ Åbenbaring kapitel 7, hvor der fortælles om en stor skare af kristne fra hele verden, der står foran Guds trone og beder.
»Teksten minder mig om, at bøn er samvær med Gud. Det handler ikke så meget om at få det, jeg beder om, men mere om at være sammen med ham. Og når jeg læser de vers, får jeg lyst til at trække andre mennesker med ind foran Guds trone, så de også kan opleve dette nærvær med Gud,« fortæller hun.
Mange danskere beder
Hvis man overvejer at invitere sin nabo eller badmintonmakker med til et møde i missionshuset, virker et bedemøde måske ikke som det mest oplagte valg. Men på det punkt lægger kampagnen op til nytænkning.
»Vi lever i en tid med en stor åndelig åbenhed, og der er rigtig mange danskere, der beder. Det oplever jeg blandt andet, når jeg underviser minikonfirmander fra den lokale folkeskole. En stor del af børnene fra 3. klasse har faktisk et bønsliv, og de taler om det på en helt naturlig måde. Hvis jeg spurgte i en gymnasieklasse, tror jeg, at blufærdigheden ville være lidt større, men jeg tror også, at nogle dér ville vove at fortælle, at de bad. Det er bare blevet lettere at tale om, end det tidligere har været,« fortæller Maria Legarth.
»Til gengæld tror jeg ikke, at det altid er Jesus, de beder til. Derfor vil vi med Bønnens År og de materialer, der er lavet, gerne hjælpe mennesker til at rette deres bøn mod ham, der rent faktisk lytter, og det tror vi blandt andet kan ske ved, at vi kristne kaster noget af blufærdigheden over bord og inviterer andre mennesker med ind i vores bønsliv. For eksempel ved at vi tilbyder at bede for dem, eller ved at vi inviterer dem med til vores bedemøder.«
Det gør noget ved dem
Netop dette har Maria Legarth gode erfaringer med i Allerød i Nordsjælland, hvor hun er tilknyttet en bedegruppe, som hver torsdag mødes i missionshuset for at bede. Nogle af deltagerne har ingen anden kirkelig tilknytning.
»Det er tydeligt, at det gør noget ved dem at være med, og de fortæller selv, at de oplever en særlig fred ved at være der. Til gengæld kan jeg ikke sige ret meget om, hvad de tror på, for et bedemøde er ikke et kristendomskursus. Men jeg håber, at det med tiden kan føre til samtaler om tro, og at de også kunne få lyst til at deltage i andre arrangementer. Menneskers trosrejse kan være lang og begynde på mange forskellige måder,« forklarer hun og opfordrer til, at andre tænker i lignende tiltag og deler deres erfaringer.
Bønnens År blev skudt i gang 1. januar, og der ligger allerede masser af materialer og oplæg til bøn og samtale på hjemmesiden jesuslytter.dk.
»I løbet af året vil der komme mere, efterhånden som kampagnen skrider frem. I første omgang kommer der til at ske noget, når vi nærmer os fasten,« afslører Mathilde Stær, som også opfordrer til at følge kampagnen på Facebook og Instagram.
Hjemmesiden JesusLytter.dk er oprettet i forbindelse med Bønnens År og indeholder en række andagter og artikler om bøn. Desuden ligger der en række materialer, som kan inspirere til bøn og til samtale om bøn i for eksempel IM-fællesskaber og bibelstudiegrupper.
I tilknytning til hjemmesiden findes JesusLytter også på både Facebook og Instagram, hvor der løbende vil blive orienteret om nyheder på hjemmesiden. Ved at bruge hashtagget #jesuslytter kan man dele sine erfaringer med andre brugere.
