34 børn sang igennem på Gospel-kids Festival på Bornholm

To af deltagerne ved årets sidste Gospel-kids Festival nød både at synge og at lære nyt om Gud.

Ud over sang og dans stod weekenden på hygge, leg og spil.

34 glade børn deltog i Gospel-kids Festivalen, der i weekenden 1.-2. oktober blev afholdt på Bethesda-lejren på Bornholm. To af deltagerne var Joy Mogensen og Asta West Andersen, der begge er 11 år, og de var begejstrede for at kunne være sammen med andre børn om at synge.

»Jeg kan godt lide, at vi synger kristne sange, og så kan jeg bare virkelig godt lide at være her,« siger Joy begejstret.

Pigerne er enige om, at det giver noget godt at synge om Gud, og Asta nævner, at sangene nogle gange kan lære dem noget nyt om Gud og Bibelen.

»Jeg har en yndlingssang fra Gospel-kids. Den er fra Fadervorcd’en, og den hedder Amen. Jeg kan godt lide teksten, for den forklarer, hvad ordet Amen betyder, og det havde jeg faktisk aldrig tænkt over, før jeg hørte den,« siger Asta.

Efter to intense dage, hvor sangene og koreografien blev øvet adskillige gange, sluttede weekenden med en koncert søndag eftermiddag.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer