Å-festival er tilbage med alsidig koncertplakat

Hip-hop, popmusik og lovsang er på programmet, når Å-festival endelig kan invitere til pinsefest i Sdr. Felding igen.

Casting Crowns forventes at fylde teltet søndag aften ikke bare af unge, men også deres forældre

KB, Sarah Reeves og Casting Crowns er på scenen, når Danmarks største kristne musikfestival den 3.-6. juni er tilbage på sportspladsen i Sdr. Felding. De seneste to år er festivalen blevet aflyst på grund af corona-restriktioner, og også i år har pandemien indtil for ganske nyligt sået tvivl om, hvilke udenlandske bands og artister det var muligt at få på plakaten. Nu skulle alle aftaler imidlertid være på plads.

Som det efterhånden er blevet en tradition, er fredag hiphopaften på Å-festival. I år indtager den amerikanske rapper KB den store scene med passioneret lyrik og skarpe leveringer. KB rapper radikalt og lige ud af posen, og han lægger ikke skjul på, at han gør det for Gud.

Lørdagens hovednavn er nyt i Danmark, men hun er langt fra ny på scenen. Sarah Reeves er garant for melodisk pop-musik med et snert af elektronica. Ud over at skrive og spille sin egen musik har hun skrevet sange til andre kunstnere, leveret musik til tv-serier og samarbejdet med flere fremtrædende dj’s.

Pinsedag venter et brag af en lovsangskoncert, når Casting Crowns for første gang gæster festivalen. Casting Crowns har gennem de sidste 20 år markeret sig som et af verdens største lovsangsbands og har spillet store og mindeværdige koncerter i Danmark i 2007, 2008 og 2017. Med valget af Casting Crowns forventer arrangørerne, at ikke bare de unge, men også deres forældre i stort tal, vil finde vej til Å-festival søndag aften.

Læs mere om festivalen på www.aa-festival.dk, hvor det også er muligt at reservere plads på festivalpladsen. 

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Flertal vil bevare strukturen i dåbsritualet
Dåbskommissionen arbejder videre med justeringer, mens blandt andre Indre Missions formand efterlyser en tydeligere teologisk debat. …
Direktør stopper efter fire hårde år
Birgitte van der Schaft stopper i Felix Rejser, og en midlertidig løsning er på plads.
Lovsang fyldte Vejle Musikteater
Omkring 900 mennesker samledes til Ignite-lovsangsfest, som blandt andre frivillige fra Vejle IMU var med til at arrangere. …

Annoncer