Aarhus har fået sin fjerde IMU

Unge genåbner IMU i missionshuset Stjernen efter fire års nedlukning.

Den nye IMU i det nordlige Aarhus kom godt fra start med 20 deltagere første aften. Foto: Privat

For fire år siden valgte IMU i missionshuset Stjernen i det nordlige Aarhus at nedlægge sig selv. Men nu har en ny gruppe unge valgt at genåbne IMU i Stjernen. Dermed findes der nu fire IMU-grupper i den jyske hovedstad.

Bag det nye initiativ står Helena Berg, der ligesom flere af de andre i Stjernen IMU fik studenterhuen på i sommer.

»Jeg er vokset op i Aarhus og har i min gymnasietid været en del af Gym-KFS, som henvender sig til netop gymnasieelever. Derfor skulle der ske noget nyt, og da jeg havde hørt, at deltagerne i de andre IMU-grupper var lidt ældre, end jeg er, tænkte jeg, at vi måske bare skulle starte noget nyt,« fortæller Helena Berg.

»Jeg snakkede med nogle af mine venner, som var med på idéen, og min morfar kunne fortælle, at de meget gerne ville have en IMU i Stjernen igen. Derfor gik vi i gang midt i september med en god blanding af lokale og tilflyttere. Vi var 20 den første tirsdag og 17 den anden, men jeg ved, at der er flere på vej, så det skal nok blive godt.«

Har formuleret værdier

Den nye IMU har fra start formuleret nogle værdier for fællesskabet. Her hedder det bl.a., at der skal være plads til forskellige typer mennesker og forskellige aldersgrupper. Det skal være naturligt at tale om Gud og tro – ikke kun når der holdes andagt, eller når der er en taler på besøg. Og så vil de rigtig gerne være et sted, hvor det føles naturligt at tage venner med, som ikke er vant til at være en del af et kristent fællesskab.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer