Årsmødet sætter fokus på både nutiden og evigheden

Nutidig mission og evighedens betydning er omdrejningspunktet for flere af de tilbud, man kan benytte sig af på årsmødet til juni.

Sidst Indre Mission holdt et traditionelt årsmøde var i Skive i 2019.

Hvordan er det muligt at glæde sig til dommedag? Det spørgsmål tager tidligere biskop Steen Skovsgaard op i et af seminarerne ved Indre Missions Årsmøde i Vejen den 10. juni. Eftermiddagens syv forskellige seminarmuligheder har fokus på nutidig mission, men også på, at kirkens mission i dag er tæt forbundet med evigheden.

Sognepræst Niels Nymann Eriksen indleder således eftermiddagens seminar-tilbud med spørgsmålet: Hvad har evangeliet at sige til mennesker, der ikke bekymrer sig for evigheden, men for dagen i morgen?

Herefter er det muligt at dykke ned i forskellige emner såsom menighedsarbejde, nabomission, frivilligkultur og familievenlige møder.

To af eftermiddagens seminarer holdes sammen med ungdomsårsmødet AIM og stiller skarpt på de udfordringer, der dels er i samarbejdet med andre kirkeretninger og dels er i fællesskabet mellem de unge og ældre generationer.

Årsmødet holdes i Vejen, hvor idrætscenteret danner ramme om både selve årsmødet og en lang række andre tilbud, som dækker alle aldersgrupper og gør årsmødet attraktivt for hele familien.

Informationer om aktiviteter, overnatning og bespisning findes på årsmøde.indremission.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig frem til 4. juni.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Campingchef stopper efter syv sæsoner
Ole Korsholm Nielsen forlader Mørkholt Strand Camping ved årsskiftet. Han peger selv på, at tiden er inde til at give stafetten videre. …
Martin Kirk får ny rolle som fagkoordinator for forkyndelse
Som fagkoordinator for forkyndelse skal Martin Kirk være med til at udvikle og styrke forkyndelsen i Indre Mission. Han fortsætter samtidig som…
Oversætterne gør det kollegaerne aldrig turde: Her er det nye fadervor
Der er gode argumenter for et par markante ændringer i fadervor, mener Morten Hørning Jensen, faglig leder for oversættelsen af Det Nye Testamente i…

Annoncer