Adventsposer skaber julestemning for børn i Brønderslev

Indre Mission i Brønderslev deler adventsposer ud til udsatte børn, mens behovet for hjælp til familier stiger i hele Danmark.

Indre Mission i Brønderslev har flere år været med til at uddele julehjælp til nogle af byens udsatte børn. Foto: Privat

Kasser med mad, pakker til juletræet eller adventsgaver. Igen i år er der høj efterspørgsel på julehjælp i Danmark.

Det mærker Blå Kors, som i år oplever en markant stigning i antallet af ansøgninger om julehjælp. I alt har 23.253 familier søgt, hvilket er 2000 flere end sidste år.

Ifølge generalsekretær Morten Skov Mortensen viser udviklingen, hvor pressede mange børnefamilier er.

»Jeg ser det stigende antal ansøgninger som et udtryk for, at vi i Danmark har en gruppe af familier, som er voldsomt presset i hverdagen på deres økonomi,« forklarer generalsekretæren.

Det er familier på overførselsindkomst, og som har hjemmeboende børn under 18 år, der kan få julehjælp i Blå Kors.

»Vi møder forældre, der gør, hvad de kan, for at få hverdagen til at hænge sammen, men når de faste udgifter tager det hele, er der ikke noget tilbage til jul. Det er børnene, der mærker det først.«

Tro og handling

Brønderslev i Nordjylland er et af de steder, hvor Indre Mission hjælper med at gøre en forskel for udsatte børn og deres familier i advents- og juletiden. Her samarbejder Indre Mission med Kirkens Korshær om at dele adventsposer ud til udsatte børn. 36 børn har i år modtaget fire poser – én til hver søndag i advent.

»For os handler det om, at tro og handling hænger sammen. Vi ønsker at hjælpe børn, der rent praktisk ikke har de samme muligheder som andre. Målet er, at børnene oplever at få adventsgaver som andre børn i deres alder,« fortæller Lene Johansen fra Indre Missions bestyrelse.

Hun beskriver uddelingen som en stærk og rørende oplevelse. »Det er fantastisk, for netop her giver det mening og gør en mærkbar forskel,« siger Lene Johansen.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer