Alle børn i byens skoler blev inviteret i missionshuset

SKIVE: 70 børn og deres forældre besøgte missionshuset i forbindelse med byens børne- og kulturnat.

Indre Mission i Skive har i flere år deltaget i byens årlige børne- og kulturnat. Alle børn i byens skoler bliver indbudt til at deltage i mange forskellige aktiviteter. I missionshuset kan børnene blandt andet deltage i en skattejagt eller male på sten.

»Sidste år deltog 50 børn og deres forældre. I år var der endnu flere, som kiggede forbi missionshuset mellem 18 og 21. Vi havde besøg af 70 børn og deres forældre,« fortæller missionær Henrik Dideriksen.

Indre Mission benyttede lejligheden til at slå et slag for husets børneklub, teenklub og Gospel kids.

»Flere børn var så glade for at være med, at de gerne ville med i vores klubaktiviteter,« siger missionæren.

»Det betyder rigtig meget, at så mange mennesker kigger forbi missionshuset. Det er en opmuntring til det kristne fællesskab, og så bliver det nemmere for familierne at kigge forbi en anden gang.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer