Amerikanske Tenth Avenue North giver koncert i Danmark

Efter en pause på fem år vender det amerikanske band tilbage til scenen og besøger for første gang Danmark.

Den 20. november kan man for første gang opleve Tenth Avenue North på dansk grund. Foto: Pressefoto

Den 20. november kommer det kristne band Tenth Avenue North for første gang til Danmark, når de indtager spillestedet Voxhall i Aarhus.

Tenth Avenue North fik deres gennembrud i 2008 med debutalbummet Over and Underneath og har næsten to millioner solgte album og adskillige Dove Awards i bagagen.

I 2020 meldte bandet ud, at de ville opløse sig selv, da medlemmerne ønskede at tilbringe mere tid med deres familier og prøve andre karriereveje. Det endte dog blot med at blive en pause på fem år. Forsanger Mike Donehey fik nemlig en stærk fornemmelse af, at det ikke skulle være slut. I dag er han det eneste oprindelige medlem, mens bandbesætningen er skiftet ud.

En aften med god energi

Bag koncerten står Glow, som i juni hentede Michael W. Smith til Danmark.

»Tenth Avenue North er et band, vi har prøvet at få til Danmark i en del år. Nu er det endelig lykkedes,« siger manager og koncertkonsulent Dyveke Nepper.

»Musikalsk er den nye besætning lidt mere sofistikeret og har brudt lidt med den klassiske amerikanske lyd. Man kan glæde sig til en aften med god energi, fed musikalitet og en hel masse på hjerte.«

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Vejen ind i fællesskabet gik gennem en frivillig opgave
Pernille Johansen kendte ikke til bibelcamping, men opdagede hurtigt, hvordan en frivillig opgave skaber relationer og åbner en vej ind i fællesskabet…
Alle mødte os med åbenhed
Familien Kirkgård ankom til Bornholm uden at vide, hvad en bibelcamping egentlig var. De rejste hjem med en stærkere tro og en booking til næste…
Teenagerne bad om mere bibel og fik det
Også blandt voksne deltagere på bibelcamping for alle, rammer ugens temaer plet og sætter gang i samtalerne 

Annoncer