Bibelcafé skaber dybe samtaler om tro

Indre Mission i Allerød inviterer byens borgere til at dykke ned i Bibelen gennem åben dialog og fællesskab.

En ny bibelcafé i menighedshuset i Allerød vil gøre Bibelens budskab mere nærværende for byens borgere. Foto: Privat

Indre Mission i Allerød vil gerne række ud i byen med forskellige tiltag. Derfor har de lavet en ny bibelcafé, der kører fem gange her i foråret. Den foregår i tidsrummet 17.00-18.30, hvor deltagerne dykker ned i Bibelen over en kop kaffe.

»Vi har nogle nye kristne i vores fællesskab, som meget gerne vil læse i Bibelen, og så vil vi gerne invitere andre med fra byen,« fortæller Doris Christensen.

»Bibelcaféen foregår på folks egne præmisser, hvor de har mulighed for at komme med deres egne meninger og høre andres holdninger. Vi har en meget åben dialog om teksten.«

Programmet i bibelcaféen begynder med, at deltagerne ser et lille filmklip, der bygger på Johannesevangeliet, og derefter er ordet frit. »Forleden mandag var vi ti personer, og der var en livlig snak,« forklarer Doris Christensen, der glæder sig over, at flere fra byen var med.

»Jeg var forundret over den åbenhed, der var blandt deltagerne. Flere af dem kom bagefter med god respons. Det gjorde noget ved folk at læse i Bibelen.«

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Missions årbog er udkommet
Traditionen tro gør Indre Mission status på årets gang i den nye årbog, der netop er udkommet.
Brikkerne falder på plads i ny IM-struktur
Indre Mission skal fremover bestå af tre arbejdsgrene og fem fagområder. Nu er der sat navn på de fleste af dem, der skal lede og koordinere. …
Bedsteforældre og børnebørn åbnede bibelcampingsæsonen
Traditionen tro blev årets bibelcampingsæson skudt i gang i Kristi Himmelfartsferien. På Mørkholt Strand Camping og i Haderup mødtes børn og…

Annoncer