Bøn er en levende del af min hverdag

Den nye kirkeminister har tidligere fortalt, hvordan troen er flyttet fra hovedet til hjertet.

Ida Auken er ny sundheds- og kirkeminister. Foto: Marie Hald

Efter Danmarkshistoriens længste regeringsforhandlinger kunne statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge præsentere en ny regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale.

Blandt de 21 ministre i den nye regering er den 48-årige teolog og socialdemokrat Ida Auken, som er ny sundheds- og kirkeminister.

Dermed får landet en kirkeminister, som ved flere lejligheder har gjort klart, at kirke og kristendom for hende handler om langt mere end kultur og tradition. Blandt andet har hun medvirket i videoer og arrangementer i forbindelse med Lad os tale om tro.

Troen er flyttet fra hoved til hjerte

I 2025 medvirkede Ida Auken i magasinet Små Skridt, som udgives af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

Her fortalte hun om at vokse op i et hjem, hvor hendes mor var præst, og hvor der ofte blev talt om salmer og teologi ud fra en akademisk tilgang.

Som voksen beskriver hun, hvordan troen er flyttet fra hovedet til hjertet, og hvordan bøn er blevet en levende del af hendes hverdag.

Hun fortæller videre, at de kirkelige højtider fejres med kirkegang, salmesang og samtaler om tro i hjemmet.

Og at det er vigtigt for hende, at hendes børn lærer kristendommen at kende, så de selv kan finde deres egen vej i forhold til tro.

"Mine børn ser, at jeg beder, når nogen lider eller er bange," fortæller hun.

Ida Auken har repræsenteret både SF, Radikale og Socialdemokratiet, siden hun i 2007 første gang blev valgt til Folketinget.

Fra 2011 til 2014 var hun som SF'er miljøminister i Helle Thorning-Schmidts regering.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission afviser påstand om omvendelsesterapi
Indre Mission er for nylig blevet nævnt i medierne i forbindelse med en debat om omvendelsesterapi. Hans-Ole Bækgaard afviser, at Indre Mission skulle…
Hun bad om et tegn og fandt et nyt job
Et stillingsopslag dukkede op, mens Anja Kastbjerg og familien stod midt i planerne om at flytte til Vejle-området. Den 7. september begynder hun på…
Nye generationer skal kende Indre Missions historie
To omvandrende historiebøger har sat sig for at formidle højdepunkterne i Indre Missions historie i en ny podcastserie. Først afsnit er allerede ude. …

Annoncer