Debatter og samtaler med kristent perspektiv på Folkemødet

Indre Mission bidrager endnu engang til den samfundsmæssige debat på Folkemødet.

Debatterne på Folk og Tro-standen har i flere år tiltrukket mange interesserede – her er det fra Folkemødet i 2025. Foto: Ole Noermark Larsen

Igen i år er Indre Mission til stede på Folkemødet i Allinge på Bornholm, hvor tusindvis af deltagere fra 11. til 13. juni forventes at deltage i Danmarks demokratifestival.

Ligesom tidligere år har Indre Mission slået sig sammen med Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission om standen Folk og Tro, hvor det er muligt at deltage i åbne debatter og samtaler om etik, værdier og kultur i et kristent perspektiv.

I år bidrager også Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler med debatter på standen.

Bred palet af debatter

Standen Folk og Tro åbner hver dag med fællessang, hvorefter man blandt andet kan følge en debat om kampen mod antisemitisme mellem folketingsmedlemmerne Christian Holst Vigilius (K) og Trine Pertou Mach (EL), overrabbiner Jair Melchior og teologistuderende Jonas Kattner Sørensen.

Anders Stjernholm, der er forperson for Ateistisk Selskab, vil også besøge Folk og Tro-standen, hvor han vil debattere danskernes forhold til kristendommen med Indre Missions kommunikationschef Asbjørn Asmussen.

Også emner som stress, forældres rolle for børns fællesskaber og Bibelens plads i nyere dansk skønlitteratur vil blive vendt på Folk og Tro-standen, som på Folkemødets tre dage byder på 16 forskellige aktiviteter.

Programmet kan findes på Folk og Tros Facebookside. Det er gratis at deltage på Folkemødet.

 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer