Direktør stopper efter fire hårde år

Birgitte van der Schaft stopper i Felix Rejser, og en midlertidig løsning er på plads.

Birgitte van der Schaft blev ansat som salgschef i marts 2022 og fik titlen direktør fra januar 2024. Foto: Asbjørn Asmussen

Efter fire år i spidsen for Felix Rejser har direktør Birgitte van der Schaft valgt at sige sin stilling op. Hun skal fremover være administrationsleder i et advokatfirma i Randers, som ligger tættere på hjemmet i Aarhus.

En medvirkende årsag til beslutningen har også været, at de sidste fire år i Indre Missions rejseselskab har været usædvanligt hårde og svære.

"Det har været fire spændende år, men også fire år op ad bakke," fortæller Birgitte van der Schaft, der stopper med udgangen af marts.

"Jeg blev ansat i marts 2022 og skulle være med til at genrejse Felix Rejser efter corona-nedlukningen, hvor man i næsten to år ikke havde kunnet rejse. Næsten samtidig kom Ruslands invasion af Ukraine med stigende inflation, tillæg på oliepriser og så videre."

I 2023 kom så krigen i Israel og Gaza og satte en stopper for rejser til Israel, som normalt udgør 30-40 procent af Felix Rejsers omsætning og er selskabets vigtigste rejsemål i forhold til at skabe overskud.

"Så selvom vi har løbet virkelig stærkt de sidste fire år, har det været utrolig svært at drive Felix Rejser på grund af omstændigheder, som vi desværre ikke har haft indflydelse på," konstaterer hun.

Midlertidig løsning

I en tidsbegrænset periode frem til 28. februar 2027 overtager Ingrid V. Bjerre direktørposten og skal lede Felix Rejser, indtil der er fundet en permanent løsning.

Ingrid V. Bjerre kommer fra en stilling som virksomhedschef i Indre Mission, hvor hun har haft det overordnede ansvar for alle Indre Missions virksomheder. Hun kender således Felix Rejser særdeles godt. Hun havde dog ikke forestillet sig, at hendes næste job skulle være i Indre Mission, men har indvilliget i at påtage sig opgaven som overgangsfigur.

"Vi ved fra tidligere, at det kan tage lang tid at besætte den post. Derfor har vi købt os noget tid med denne løsning," forklarer hun.

Både den afgående og den midlertidige direktør forventer, at Felix Rejser også fremover kan være en virksomhed med et højt aktivitetsniveau og glade kunder. Og med tiden skal det også nok lykkes at få økonomien i balance.

"I 2024 kom vi ud med et underskud på over 900.000 kroner. 2025-regnskabet er ikke færdigt endnu, men vi forventer et minus på cirka 300.000 kroner, så vi er bestemt på rette spor," siger Birgitte van der Schaft.

Der bliver ikke ansat en ny virksomhedschef som afløser for Ingrid V. Bjerre. Fremover skal lederne i IM's virksomheder referere til generalsekretær Jens Medom Madsen og økonomichef Henrik Kristoffersen.

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Lovsang fyldte Vejle Musikteater
Omkring 900 mennesker samledes til Ignite-lovsangsfest, som blandt andre frivillige fra Vejle IMU var med til at arrangere. …
Volontør oplevede stærkt kollegafællesskab på medarbejderkonference
Medarbejderkonferencen var til stor glæde for førstegangsdeltageren Marius Rosenberg Kirkegaard, der oplevede et åbent og meget snakkende…
Fra Færøerne til København som ny konsulent i DFS
Med fem års erfaring fra børne- og familiearbejde i Kirkjuliga Heimamissiónin tiltræder Jóhan Hansen 20. april som konsulent i Danmarks Folkekirkelige…

Annoncer