Dobbelt så mange på bornholmsk teenlejr

28 bornholmere tog på teenlejr på Bethesda. Det er dobbelt så mange som på tidligere lejre.

Teenagerne fandt hurtigt sammen på weekendens teenlejr på bornholmske Bethesda. Foto: Privat

Antallet af deltagere på en teenlejr på Bornholm var siden sidste gang fordoblet, da 28 unge den 6.-8. marts deltog i lejren på Bethesda.

"Mange af dem var konfirmander, og fordoblingen skyldes nok, at jeg har været rundt og fået lov til at komme forbi flere konfirmandhold og fortælle om lejren," mener ungdomskonsulent Benjamin Kaas Rasmussen.

Teenagerne kom fra forskellige skoler på øen, men blev hurtigt til et fællesskab i løbet af weekenden.

"Det er en meget, meget positiv oplevelse. De var en flok fra mange forskellige skoler, men de var gode til at finde sammen i et fællesskab," fortæller Benjamin Kaas Rasmussen.

Han peger på, at det ikke altid er let for unge, der ikke kender hinanden i forvejen, at finde sammen.

"Det er jo ikke altid let at lære hinanden at kende, men jeg synes, der var en oplevelse af et åbent fællesskab. De var gode ved hinanden og gode til at møde hinanden," siger ungdomskonsulenten, der ser frem til den næste teenlejr.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission afviser påstand om omvendelsesterapi
Indre Mission er for nylig blevet nævnt i medierne i forbindelse med en debat om omvendelsesterapi. Hans-Ole Bækgaard afviser, at Indre Mission skulle…
Hun bad om et tegn og fandt et nyt job
Et stillingsopslag dukkede op, mens Anja Kastbjerg og familien stod midt i planerne om at flytte til Vejle-området. Den 7. september begynder hun på…
Nye generationer skal kende Indre Missions historie
To omvandrende historiebøger har sat sig for at formidle højdepunkterne i Indre Missions historie i en ny podcastserie. Først afsnit er allerede ude. …

Annoncer