ECHO vil give noget ekstra

En missionskonference, en ledersamling eller en lovsangsfest? Dyveke Nepper vil ikke kalde ECHO nogen af delene. Måske fordi det er lidt af det hele.

I 2022 medvirkede Danny Housholder fra Lutheran Church of Hope i Iowa på ECHO. Han er igen en af hovedtalerne på ECHO 2025.

"Med ECHO har vi prøvet at nytænke både forkyndelsen, fællesskabet og rammerne," forklarer Dyveke Nepper, som står i spidsen for konferencen i Fredericia den 31. januar til 2. februar 2025.

"ECHO er født ud af et ønske om at skabe noget anderledes end de kendte IM-arrangementer og ramme en målgruppe, som vi ikke når med de andre ting, vi laver i IM."

En ny målgruppe

ECHO er målrettet mennesker, der er nysgerrige på forandring og åndelig udvikling.

"Vi vil gerne invitere dem, som gerne vil flytte sig og se tingene fra nye vinkler. Mange foretrækker det trygge og vante, og det er naturligvis fint, men ECHO vil gerne udfordre og gå i dialog med deltagerne på en måde, der skaber en ny dynamik," forklarer Dyveke.

ECHO vil bryde med vante forestillinger og skabe en totaloplevelse, hvor forkyndelse, fællesskab og kreative indslag går op i en højere enhed.

"Konferencen taler et nyt sprog og er lidt mere uforudsigelig. Vi vil skabe en forventning om, at man får noget andet end det, man plejer, men uden at alt er radikalt anderledes," fortæller Dyveke Nepper.

Mere tid til samtale

ECHO bliver i 2025 afholdt for tredje gang, og der er en række læringer fra de foregående år, som præger 2025-udgaven.

"Vi har lært, at det er vigtigt ikke at ville for meget, men i stedet fokusere på at gøre det, vi gør, rigtig godt. Der er blevet skabt en bedre sammenhæng mellem programpunkterne, og vi har lagt mere vægt på at give tid og rum til samtale og refleksion blandt deltagerne," forklarer Dyveke Nepper.

Hun fremhæver, at det også har været vigtigt at skabe plads til dem, som ikke er så stærke til at sidde stille og lytte hele tiden.

"Vi tager højde for vores forskelligheder og forsøger at skabe et bedre rum for refleksion, også for dem som har brug for at bruge kroppen anderledes eller har behov for en pause fra ordene," siger hun.

I løbet af konferencen vil der, lige som i 2024, være mulighed for at mødes i grupper og tale sammen om det, man har hørt og oplevet.

Tunge og lette perioder

Dyveke Nepper ser frem til konferencen med både forventning og spænding.

"Vi prøver hver gang at gøre tingene lidt anderledes. Det første år havde vi en del dans på scenen. Sidste år fyldte drama mere, og i 2025 kommer der noget nyt visuelt, som jeg er meget spændt på at se, hvordan deltagerne tager imod."

Temaet for dette ECHO er inspireret af årstidernes skiften og livets forskellige perioder.

"Vi har alle vores tunge og lette perioder, og vi oplever også årstiderne forskelligt – og det er noget, vi vil udforske sammen på ECHO," fortæller hun.

Fokus på kvaliteten

Programmet på ECHO bærer præg af både høj faglighed og stærk formidling.

"Vi glæder os til at præsentere både forkyndelse, musik og kreative indslag på et højt niveau og på en måde, som udfordrer og skaber ekko hos deltagerne," slutter Dyveke Nepper.

Da ECHO også rækker ud til de øvrige nordiske lande, afvikles en del af programmet på engelsk. Alt bliver dog oversat til dansk. 

Tilmelding inden 1. november giver særlig rabat.

 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Sport kan binde sammen på tværs af generationer
I august 2025 har Felix Rejser en tur til den spanske ø Fuerteventura. Det er en mulighed for en aktiv ferie i et kristent fællesskab på tværs af…
Seks uger fra idé til julemarked
Missionshuset Stjernens første julemarked var en succes og kalder på en gentagelse næste år.
Indre Mission støtter nyvalgte menighedsråd med netværksmøder
Indre Mission afholder netværksmøder for nyvalgte menighedsråd, hvor der tilbydes inspiration, erfaringsudveksling og workshops om samarbejde og…

Annoncer