"En skøn flok teenagere" smager på efterskolelivet

96 unge er lige nu samlet til konfirmandkursus på Nordsjællands Efterskole og Frøstruphave Efterskole.

På Nordsjællands Efterskole var de 47 deltagere i konfirmandkurset samlet til udendørs andagt. Foto: Privat

I de første uger af skolernes sommerferie holder flere af landets efterskoler konfirmandkurser.

Blandt andre Nordsjællands Efterskole, som byder på to uger med intensiv bibelundervisning, spændende valgfag og masser af fællesskab for 47 elever, hvilket ifølge viceforstander Maria Myhre Bech skaber en helt særlig stemning.

"Her møder vi unge mennesker, der vil Gud og vil hinanden – det fylder os med stor taknemmelighed," siger viceforstanderen.

Forsmag på efterskolelivet

Også Frøstruphave Efterskole i Vestjylland er med 51 deltagere i gang med to ugers konfirmandkursus. Eller rettere sagt flyvende, som forstander Anders Østerby formulerer det.

"Vi har en skøn flok teenagere med, som stornyder sommeren og det kristne fællesskab og får en forsmag på efterskolelivet," lyder det fra Anders Østerby.

Konfirmandkursus er et tilbud til unge, der har afsluttet 7. klasse og vil bruge to uger på undervisning i et miljø, der "lugter" lidt af efterskole.

Foruden de to omtalte skoler afholder også Djurslands Efterskole, Løgumkloster Efterskole og Sædding Efterskole konfirmandkurser denne sommer.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer