En weekend fyldt med sang og hjertemod

Bramming summede af sang og fællesskab, da Gospel-kids Festival 2025 løb af stablen. 

Der var gang i den, da 240 børn gav den gas til afslutningskoncerten lørdag aften, hvor de blandt andet optrådte med tre helt nye sange. Foto: Martin Cerup Simonsen

240 sangglade børn deltog den 14.-15. marts i en festlig weekend, hvor temaet Hjertemod stod i centrum. Gennem sange og bibelfortælling lærte børnene om modet til at gøre noget godt for andre – også når det føles svært. 

Weekenden var desuden fyldt med sjove aktiviteter og hygge. Karla Gry på 12 år var især glad for eftermiddagsaktiviteterne. Hendes veninde Miriam Irene på 11 år var også glad for at være med. 

"Det bedste ved at være med, er at man er sammen med andre, der også godt kan lide at synge," fortæller Miriam Irene. 

Emma på 11 år syntes også, at det var en fest at være med på Gospel-kids Festivalen. Hun syntes især, at aktiviteterne og generalprøven var weekendens højdepunkter, og så boblede det lidt i maven af forventning til den store afslutningskoncert lørdag aften, hvor forældre, søskende og bedsteforældre skulle høre, hvad børnene havde lært. 

Louise Grotum Thygesen, der var weekendens konferencier, syntes også, at det var fedt at være en del af det hele og opleve stemningen på festivalen. 

"Og så er det bare helt vildt, at man kan bygge en koncert op på så kort tid. At man kan have så mange børn, der skal lære noget, og alt så bare går op i en højere enhed," siger hun begejstret.

 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission afviser påstand om omvendelsesterapi
Indre Mission er for nylig blevet nævnt i medierne i forbindelse med en debat om omvendelsesterapi. Hans-Ole Bækgaard afviser, at Indre Mission skulle…
Hun bad om et tegn og fandt et nyt job
Et stillingsopslag dukkede op, mens Anja Kastbjerg og familien stod midt i planerne om at flytte til Vejle-området. Den 7. september begynder hun på…
Nye generationer skal kende Indre Missions historie
To omvandrende historiebøger har sat sig for at formidle højdepunkterne i Indre Missions historie i en ny podcastserie. Først afsnit er allerede ude. …

Annoncer