Et nyt samarbejde har fået flere i missionshuset

Et samarbejde mellem Lemvig Bykirke og Blå Kors har på to år samlet omkring 70 deltagere i et familienetværk, og det har sat spor ved både gudstjenester og i Indre Missions fællesskab.

Flere af deltagerne fra Familienetværket er begyndt at komme til andre aktiviteter i missionshuset Klippen. Foto: Ole N. Larsen

Der blev ved med at komme mennesker ind ad døren, og langt flere end arrangørerne havde regnet med.

Flere æbleskiver måtte der på bordet, da Indre Mission i Lemvig i december holdt adventsfest, og festen blev dermed et godt billede på udviklingen de seneste år.

Et familienetværk med vokseværk

Det fortæller Søren Iversen, der er en del af Lemvig Bykirkes ledelse og kontakt for IM-fællesskabet. De ekstra æbleskiver på bordet hænger nemlig sammen med det familienetværk, som frimenigheden Lemvig Bykirke for to år siden etablerede i samarbejde med Blå Kors, og som holder til i samme hus som Indre Mission.

»Det er fantastisk at se, at nogle bliver en del af fællesskabet,« siger Søren Iversen.

Fra ét fællesskab til flere aktiviteter

Familienetværket har udviklet sig til at være et fast samlingspunkt for familier og enlige. Hver 14. dag samles omkring 70 til aktiviteter og fællesspisning.

Flere af deltagerne er desuden begyndt at komme til andre aktiviteter i missionshuset Klippen. Det gælder for eksempel gudstjenester, Messy Church og IM-møder som adventsfesten i december.

Aktuelt er over 20 med på et Alpha-kursus, der er en introduktion til kristendommen.

Tryghed som nøgle til fællesskabet

»De kommer, fordi de føler sig trygge i omgivelserne og med de mennesker, de møder. Nogle er også begyndt at invitere deres venner med,« forklarer Søren Iversen.

»Vi står ved indgangen og giver hånd og byder velkommen, men ellers gør vi ikke noget specielt, for at de skal føle sig hjemme. Vores fællesskab er præget af en kultur, hvor vi ser hinanden og snakker med alle, der kommer.«

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission skal prioritere ressourcerne
IM’s fremtidsværksted har været på tur i sommerlandet og spurgt bibelcampisterne om, hvilken retning Indre Mission skal bevæge sig i. …
Indsamlingen er tilbage på sporet
Efter en svag start på året er Indre Missions gavetal igen på ret kurs. Det kræver dog en stærk indsats, hvis året skal gå i nul, fastslår økonomichef…
To nye medlemmer af Indre Missions Hovedbestyrelse
Sognepræst Søren Jacobsen og musikkonsulent Bjarne Klitgaard træder ind i Indre Missions Hovedbestyrelse med forskellige roller og erfaringer, men med…

Annoncer