Event siger nej til flere smågruppeledere

IMU har oplevet en stor efterspørgsel efter at blive smågruppeleder på årets Event i Vejle.

Over 800 teenagere og frivillige er tilmeldt IMU's landsarrangement Event, som denne weekend løber af stablen på Rosborg Gymnasium i Vejle.

Stor efterspørgsel efter at blive smågruppeleder

Selvom programmet er målrettet teenagere fra 13 til 18 år er stævnet også eftertragtet blandt de lidt ældre IMU’ere. I år har knap 100 unge valgt at rive tre dage ud af kalenderen for at dele tro med teenagerne som leder af en smågruppe.

”Det er gået over al forventning med at skaffe de smågruppeledere, vi har brug for,” fortæller IMU’s sekretær Louise Grotum Thygesen. Hun har de seneste dage været nød til at sige nej til flere, som har kontaktet sekretariatet for at høre, om det stadig var muligt at blive smågruppeleder. ”Det er aldrig sjovt at skal sige nej til nogen, men som én jeg talte med sagde, ’så må jeg jo skynde mig til næste år’,” siger Louise, der glæder sig over de mange smågruppeledere.

Den omvendte krone

Programmet er pakket med møder, seminarer, koncerter, lovsang og en gudstjeneste, som alt sammen forholder sig til temaet Kronen. Ikke den kongekrone, som mange forventede, at den ventede Messias skulle iføres, men en tornekrone, som vendte op og ned på forståelsen af, hvad Guds rige er.

Ved fællesmøderne medvirker Rasmus Boel og Rebekka Thusholt, der begge studerer på Menighedsfakultet og sognepræst Andreas Bøge. Møderne kan følges live på IMU’s Youtubekanal og Facebookside.

Læs mere om Event på event.imu.dk og følg med på Instagram og Facebook.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer