Fårevejle Bibelcamping vokser

UngPlus, en gruppe tidligere IMU'ere, har fået deres eget campingområde på Fårevejle Bibelcamping for et par år siden. Det er en medvirkende faktor til, at campingen vokser

Lidt mere end 300 campister har i år indtaget Fårevejle Bibelcamping, og regner man dagsgæster med, ramte man torsdag ca. 350 deltagere.

"Vi var lidt nervøse for, om der ville komme det samme antal deltagere som forrige år. Men vi er flere deltagere i år, end vi var i 2019," fortæller informationschef Lennart Grønkjær-Davidsen, som har taget imod tilmeldinger.

En del af forklaringen på det stigende deltagerantal kan findes i Fårevejles UngPlus, som har sit eget campingområde. En gruppe tidligere IMU'ere tog initiativ til det, fordi de var for gamle til UngCamp og ikke følte sig klar til "voksen-området" på bibelcampingen. Og gruppen vokser.

"Der er kommet en del nye til på UngPlus, og der er mange, der har fået børn de sidste to års tid. Det betyder, at vores legestue er blevet rigtig stor igen," forklarer informationschefen.

I 2018 snakkede man ellers om at nedlægge bibelcampingens legestue, som er for børn fra 0-5 års alderen. Den snak er forstummet.

"Dem, der har været på ungplus, har fået et sted, de kan være og føler sig hjemme, og de bliver ved med at komme på Fårevejle," siger Lennart Grønkjær-Davidsen.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Bibelcamping i byens have
En af Danmarks små bibelcampings finder man midt i landsbyen Haderup mellem Herning og Viborg, hvor byparken udgør den perfekte ramme. …
Hovedbestyrelse rettede blikket mod fremtiden
Hvordan løser IM bedst sine opgaver om 10 år? Det drøftede hovedbestyrelsen på sit møde i juni.
Indre Mission ansætter en digital projektkoordinator
Claus Haaning Andersen tiltræder 1. august i en nyoprettet stilling, hvor han skal være med til at udvikle og koordinere digitale løsninger på tværs…

Annoncer