Felix Rejser skal fortsat være IM’s rejsebureau

Indre Missions Hovedbestyrelse har besluttet, at Felix Rejser også fremadrettet er IM’s rejsebureau.

Felix Rejser har kontor på Indre Missions Hus i Fredericia

Coronakrisen har været svær for hele rejsebranchen, og Felix Rejser har også været hårdt ramt af rejserestriktionerne, men i hovedbestyrelsen og i IM’s økonomiudvalg er der et tydeligt ønske om, at Felix Rejser skal fortsætte. Det understreger Ingrid V. Bjerre, der er virksomhedschef i Indre Mission.

»Vi tror, at Felix Rejser har en fremtid. Vi er klar over, at Felix Rejser er inde i en svær tid, hvor økonomien er udfordret. Men økonomiudvalget giver sin fulde opbakning til, at Felix Rejser fortsat skal være et tilbud til Indre Missions bagland. Det bliver et langt, sejt træk, men det er vi med på,« siger Ingrid V. Bjerre.

Tilbyder gode oplevelser

Virksomhedschefen håber, at den sværeste tid for Felix Rejser er overstået, og hun opfordrer IM’s venner til at benytte sig af rejsebureauets rejser.

»Felix Rejser tilbyder lige nu en række Danmarks-rejser. Senere i år er der rejser til bl.a. Israel, og næste år er der rejser til Oberammergau. Desuden er vi i fuld gang med at planlægge andre rejser til næste år. Rejserne er en oplagt mulighed for Indre Missions venner til at få gode oplevelser i et godt fællesskab,« siger hun.

Felix Rejsers direktør, Mary- Anne Brixen, har opsagt sin stilling og fratræder den 31. august. Men direktørens fratrædelse ændrer ikke planerne for Felix Rejsers fremtid, forklarer Ingrid V. Bjerre.

»Vi vil gerne udtrykke vores store respekt for Mary-Anne Brixens indsats. Hun har været en god leder og har gjort en stor indsats i en meget svær tid for Felix Rejser, og vi har glædet os over det gode samarbejde, vi har haft,« siger Ingrid V. Bjerre.

Ingrid V. Bjerre fortæller, at hun selv vil være fungerende direktør for Felix Rejser, efter at Mary-Anne Brixen er fratrådt, og indtil der bliver ansat en ny leder for rejsebureauet.

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Generalsekretæren kommenterer på Come Alive Denmark
I forlængelse af et møde i Hvide Sande missionshus, har Impuls stillet en række spørgsmål til Indre Missions generalsekretær Jens Medom Madsen, der…
En anden lære om Helligånden
Den nystartede forening Come Alive Denmark har skabt uro og splittelse i flere vestjyske menigheder og IM-fællesskaber. Et møde i Hvide Sande ville…
Stadig ledige pladser på Mørkholt Strand Camping
Det er fortsat muligt at booke plads til campingvogn på Mørkholt Strand Camping under Årsmødefestivalen. 

Annoncer