Fem andagtsbøger i top-10

Forlagsgruppen Lohse har offentliggjort listen over bedst solgte bøger i 2022. De nye udgivelser af andagtsbøger er blevet taget god imod.

I 2022 var fem af de ti bedst sælgende bøger fra Forlagsgruppen Lohse andagtsbøger. Både Fem minutter ved køkkenbordet I og II af Børge Haahr Andersen, Søg højt og Grav dybt af Birgitte Kjær og Det med Gud af Carsten Hjorth Pedersen har fundet vej til listen.

Øverst på listen ligger klassikeren Kærlighedens 5 sprog af Gary Chapman og romanen Skyggejagt af Lynn Austin. På listen er der også et par børnebibler samt Da Job mødte Gud, der sætter fokus på Jobs Bog.

»Det er glædeligt, at vores seneste andagtsbogudgivelser er blevet taget så godt imod, at de figurerer på bestsellerlisten – endda andagtslitteratur til hele aldersspektret. Desuden hæfter jeg mig ved, at danske forfattere er stærkt repræsenteret ved siden af de internationale,« siger forlagschef Filip Odgaard Bodilsen.
 

BESTSELLERLISTE

Forlagsgruppen Lohses top-10 for 2022:

1. Kærlighedens 5 sprog af Gary Chapman
2. Skyggejagt af Lynn Austin
3. Det med Gud af Carsten Hjorth Pedersen
4. Fem minutter ved køkkenbordet I af Børge Haahr Andersen
5. Fem minutter ved køkkenbordet II af Børge Haahr Andersen
6. Løft en flap bibel af Sally Lloyd-Jones
7. Børnenes bibelbog af Anne de Vries
8. Søg højt af Birgitte Kjær
9. Da Job mødte Gud af Andreas Kammersgaard Ipsen
10. Grav dybt af Birgitte Kjær

På listen er ikke medtaget mindre hæfter og faste, årlige udgivelser. Find bøgerne på lohse.dk.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Josiah Queen forvandlede TRAIN til en lovsangsfest
Den amerikanske musiker Josiah Queen spillede sin første koncert i Danmark for et udsolgt TRAIN i Aarhus. Koncerten udviklede sig til en lovsangsfest…
Ny rapport udfordrer vanetænkning i Indre Mission
Missionshuse og ugentlige aftenmøder bliver ikke nødvendigvis krumtappen i IM’s arbejde i fremtiden. Det vurderer en ny rapport, som i denne uge blev…
Konferencen FRYD giver kunsten plads i kirkelivet
Den 24. oktober inviterer Indre Mission for tredje gang til FRYD i Aarhus med workshops, kunstnere og fokus på mødet mellem tro og kunstneriske…

Annoncer