Fem ønsker til den nye kirkeminister

Indre Missions formand håber, at Ane Halsboe-Jørgensen vil anerkende folkekirken som en bekendelseskirke frem for en statskirke

I et brev til den nye kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen ønsker Hans-Ole Bækgaard tillykke med embedet og indbyder hende til at samarbejde om "den gode og sunde sammenhængskraft i folkekirken."

"Vi har brug for at tale sammen og se hinanden som medspillere," skriver Hans-Ole Bækgaard og udtrykker samtidig en række ønsker til den nye kirkeminister.

Hans-Ole Bækgaard peger på fem områder, hvor han håber, at den nye kirkeminister vil gøre sig gældende:

  • At hun vil vise forståelse for at bevare frihedsordninger og mindretalshensyn i folkekirken.
  • At hun vil være kirkens beskytter, sikre god trivsel og huske at se kirken nedefra.
  • At hun vil inddrage de folkekirkelige organisationer som en vigtig medspiller i det danske samfund.
  • At hun vil anerkende folkekirken som en bekendelseskirke frem for en statskirke.
  • At hun vil genoptage arbejde for migrantmenighederne, så de kan få en tilknytning til folkekirken, hvis de ønsker det.

Hans-Ole Bækgaard ønsker i sit brev, at den nye kirkeminister må få visdom til at navigere i de mange opgaver og udfordringer, sådan at folkekirken får gode vilkår for at udbrede evangeliet og bliver fastholdt på sit grundlag som evangelisk-luthersk.

Ane Halsboe-Jørgensen er udnævnt til ny kirke- og kulturminister efter, at Joy Mogensen den 15. august valgte at træde tilbage fra posten og helt forlade politik.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
22-årig vælger et liv som missionær
Et halvt år som volontør i SnakTro blev afgørende for Marius Kirkegaards valg. Fra 1. september begynder den tidligere automatiktekniker som missionær…
Vejen ind i fællesskabet gik gennem en frivillig opgave
Pernille Johansen kendte ikke til bibelcamping, men opdagede hurtigt, hvordan en frivillig opgave skaber relationer og åbner en vej ind i fællesskabet…
Alle mødte os med åbenhed
Familien Kirkgård ankom til Bornholm uden at vide, hvad en bibelcamping egentlig var. De rejste hjem med en stærkere tro og en booking til næste…

Annoncer