Festivaler og markeder fik besøg af Indre Mission

SnakTro har sammen med frivillige og ansatte talt om tro og liv med en masse sommerglade mennesker rundt i landet.

I sommerens løb har festivaler og markeder samlet tusindvis af mennesker rundt om i Danmark. Nogle af dem har haft besøg af Indre Missions team SnakTro. Formålet var at give deltagerne et stort eller lille dryp kristendom.

I august var SnakTro på Bork Festivalen i Vestjylland. "Her skete mange gode ting. Der blev drukket en masse kaffe, der har været gode snakke, fordomme er brudt ned, og vi har lyttet til hinandens tanker omkring livet og troen," fortæller Robert Svendsen, der er leder af SnakTro.

Derefter gik turen til heste- og kræmmermarkedet Klostermærken i Løgumkloster i Sønderjylland, og senere til Wonderfestiwallen på Bornholm.

"Vi ved ikke noget bedre, end når mennesker vil snakke med os og dele liv, mening, tro og alt muligt andet med os," forklarer lederen, der glæder sig over, at der ved de tre arrangementer var over 20 personer i gang med at snakke tro med festglade mennesker. Det var SnakTro-teamet, der fik hjælp af andre ansatte i Indre Mission og af frivillige.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer