Flere hundrede takker ja til to minutter om dagen

Appen Ord til eftertanke bruges af flere og flere.

Katja Steffensen overtog 1. januar posten som leder af Indre Missions Andagter.

Siden 1969 har man hver dag kunnet ringe til 70 300 150 og høre en kort andagt fra Indre Mission. Telefonandagten hedder i dag LYT og er blevet suppleret med en skrevet andagt, som kaldes LÆS. Begge dele findes på Netandagten.dk eller i appen Ord til eftertanke.

»Til sammen har vi ca. 450 brugere hver dag på alle vores kanaler. Flere og flere af dem benytter appen, hvor man både kan lytte og læse, uanset om man er hjemme eller står og venter på bussen. Jeg tænker, at det er en naturlig udvikling, at flere vælger den løsning. Men vi har ingen planer om at lukke hverken telefon eller hjemmeside, som mange stadig bruger og er fortrolige med,« forsikrer missionær og familiekonsulent Katja Steffensen. Ved årsskiftet overtog hun posten som daglig leder af Indre Missions Andagter.

Sjælesorgslinjen

LYT-andagterne varer ca. to minutter og indtales af frivillige og IM-ansatte. Nogle af andagtsholderne stiller sig også til rådighed mandag aften fra kl. 19-22, når Sjælesorgslinjen er åben.

»I løbet af en aften får vi mellem tre og syv opkald på linjen. Nogle ringer for at sige tak for andagten, mens andre bare har brug for en snak eller ønsker forbøn,« forklarer Katja Steffensen.

Appen Ord til eftertanke kan hentes i App Store eller hos Google Play

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Fællessang vækkede barndomsminder hos førstegangsdeltager
Birgit Kofod Keseler var blandt de 750 deltagere ved Syng den igen i Skjern. Hun kendte nogle af sangene fra barndommen, lærte nye og er ikke i tvivl:…
Store IMU-fællesskaber vokser, men de små er stadig vigtige
En optælling efter sommerferien viser, at næsten 1100 unge er fordelt på 45 IMU-fællesskaber af meget forskellig størrelse. Landsleder Filip Bangura…
Indre Mission med i samarbejde om tv-serien The Chosen
Asbjørn Asmussen forlader stillingen som kommunikationschef i IM for at blive leder af et dansk fælleskirkeligt projekt, som vil bruge serien til at…

Annoncer