Flere turister giver fremgang på Hotel Hebron

Hotel Hebron i København har mærket den højere efterspørgsel hen over sommeren med en god belægning i juni og juli.

Hotel Hebron i København har haft en stærk sommer med høj belægning i juni og juli. Foto: Privat

Flere medier har berettet, at danske hoteller generelt har fået en stærk start på sommeren. Den fremgang kan også mærkes på Hotel Hebron i København, som ejes af Indre Mission.

"Vi har i juni og juli haft en fremgang på belægningen på fire procent, så vi faktisk kommer ud af de to måneder med 95 procent belægning," fortæller direktør Peter Bech.

August måned ser også lovende ud, blandt andet fordi hotellet nu er blevet opgraderet til fire stjerner.

Han oplever, at fremgangen især skyldes, at flere turister rejser til København.

"Der kommer mange rejsende til København. Der sker meget i København. København er en meget aktiv by, og det vil turisterne gerne opleve," siger han.

Samtidig er konkurrencen blevet skærpet. Ifølge Peter Bech kommer der hvert år 10-12 nye hoteller i hovedstadsområdet, og det er med til at presse værelsespriserne ned.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Campingchef stopper efter syv sæsoner
Ole Korsholm Nielsen forlader Mørkholt Strand Camping ved årsskiftet. Han peger selv på, at tiden er inde til at give stafetten videre. …
Martin Kirk får ny rolle som fagkoordinator for forkyndelse
Som fagkoordinator for forkyndelse skal Martin Kirk være med til at udvikle og styrke forkyndelsen i Indre Mission. Han fortsætter samtidig som…
Oversætterne gør det kollegaerne aldrig turde: Her er det nye fadervor
Der er gode argumenter for et par markante ændringer i fadervor, mener Morten Hørning Jensen, faglig leder for oversættelsen af Det Nye Testamente i…

Annoncer