Frekvens skabte nyt fællesskab for lovsang

67 unge lovsangsmusikere og -ledere fra hele landet mødtes til den første udgave af Frekvens for at dele erfaringer, hente inspiration og styrke fællesskabet om lovsangstjenesten.

Lovsangsmusikerne hørte flere oplæg om lovsang, blandt andet ved musikkonsulent David Kristoffersen. Foto: Andreas Kousgaard

67 lovsangsmusikere og -ledere var samlet til den første udgave af Frekvens, der er et nyt initiativ, som WorshipToday, et samarbejde mellem IM-musik og LM-musik, står bag. Grejsdalens Efterskole i Vejle lagde rammer til arrangementet, der fandt sted i weekenden den 16.-18. januar.

"Det er megafedt, at der er kommet så mange, hvor de fleste er i alderen mellem 17 og 30 år," siger Leon Danielsen, musikkonsulent i Indre Mission og en af dem, der har været med til at stå for Frekvens.

"Jeg tror, det er vigtigt, at vi har et fællesskab, hvor vi kan snakke med nogen, som har lidt den samme funktion, som vi har rundt omkring," siger han og peger på værdien i at lære af hinanden på tværs af landsdele og kirkelige sammenhænge.

I løbet af weekenden var der workshops, oplæg og samtaler med fokus på forskellige sider af lovsangsarbejdet. Her fik deltagerne mulighed for både at hente ny inspiration, dele erfaringer og knytte relationer med andre.

Fællesskab om lovsangstjenesten

Det gælder blandt andet Mads Rytter Simonsen, musikkonsulent fra København.

"Lovsangscampen gik langt over mine forventninger. Det handlede ikke kun om gode oplæg og et stærkt program, men i høj grad om deltagerne og det engagement, de kom med. Selvom vi kom fra forskellige menigheder og fællesskaber, stod det hurtigt klart, at vi deler de samme glæder, spørgsmål og udfordringer, når det gælder lovsangstjenesten," forklarer han.

"Jeg blev mindet om, hvorfor lovsang betyder så meget. Det blev tydeligt på Frekvens, at der ligger et stort ansvar i at lede lovsang og samtidig en glæde over musikken som Guds gave og som et rum, hvor der er plads til leg og kreativitet."

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Volontør oplevede stærkt kollegafællesskab på medarbejderkonference
Medarbejderkonferencen var til stor glæde for førstegangsdeltageren Marius Rosenberg Kirkegaard, der oplevede et åbent og meget snakkende…
Fra Færøerne til København som ny konsulent i DFS
Med fem års erfaring fra børne- og familiearbejde i Kirkjuliga Heimamissiónin tiltræder Jóhan Hansen 20. april som konsulent i Danmarks Folkekirkelige…
Social kontrol opleves også i missionsforeningerne
Konference satte fokus på usund ledelse i kirker og kristne fællesskaber.

Annoncer