Frekvens skal styrke netværket blandt landets lovsangsmusikere

En ny, årlig begivenhed samler lovsangsledere og -musikere til inspiration, undervisning og netværk på tværs af kristne fællesskaber i Danmark.

Musikkonsulent Leon Danielsen fortæller, at lovsangsarbejdet nogle gange kan føles som en nicheopgave, og derfor er det vigtigt at have et netværk, hvor man kan dele erfaringer og støtte hinanden. Foto: Christoffer Holm, Event 2025

WorshipToday lancerer en ny årlig begivenhed for lovsangsmusikere og -ledere i Danmark. Frekvens 2026 finder sted den 16.–18. januar på Grejsdalens Efterskole i Vejle og skal fungere som et samlingspunkt for inspiration, undervisning og netværk for dem, der arbejder med lovsang i kirker og kristne fællesskaber.

Ifølge musikkonsulent i Indre Mission Leon Danielsen er målet ikke kun at udruste musikere fagligt, men også at skabe stærkere forbindelser på tværs af menigheder og fællesskaber.

»Vi ønsker at skabe en årlig begivenhed, hvor man både kan blive udrustet og møde andre, der står i den samme tjeneste. Lovsangsarbejdet kan nogle gange føles som en nicheopgave, og derfor er det vigtigt at have et netværk, hvor man kan dele erfaringer og støtte hinanden,« siger han.

Workshops, samtaler og nye erfaringer

Frekvens byder på workshops, oplæg og samtaler med fokus på forskellige sider af lovsangsarbejdet. Deltagerne får mulighed for at dele erfaringer, hente ny inspiration og knytte relationer.

Arrangementet henvender sig primært til lovsangsledere og -musikere fra 17 år og opefter, og ifølge Leon Danielsen er håbet, at kirker og foreninger vil sende deres lovsangsteams af sted for at deltage.

Bag initiativet står WorshipToday, der er et samarbejde mellem IM-musik og LM-musik, som ønsker at støtte og udvikle dansk lovsang.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Midt i skoven samles en ny generation af bibelcampister
Lystruphave Bibelcamping har ligget samme sted i årtier, men flere unge familier finder nu vej til den traditionsrige camping syd for Silkeborg. …
Den lille bibelcamping har fundet sin styrke
Sundeved Bibelcamping er den sydligste i Jylland, og her er nærvær vigtigere end størrelse. Omkring 100 campister samles i et fællesskab, hvor alle…
Jeg har fået så meget, jeg gerne vil give videre
Som ny projektkoordinator i Region Syd skal Katrine Skjøtt koordinere bibelcampings på Mørkholt Strand Camping. Hun søgte jobbet for at bruge sine…

Annoncer