Glade seniorcampister på bibelcamping

God forkyndelse, et favnende fællesskab og kreative udfordringer prægede seniorcampings på Mørkholt og i Haderup.

Årets to første seniorcampings i Indre Mission har været afholdt med tilfredse campister.

I år bliver der afviklet fire seniorcampings i Indre Mission. To af dem foregik i juni. 

På Mørkholt Strand Camping var der 150 deltagere, som nød det gode sommervejr under årets første seniorcamping på Mørkholt. For en nordjyde var det anden gang, at hun og hendes ægtefælle var med, og hun nød fællesskabet og forkyndelsen. Hun huskede sidste år, hvor hun var taget af sted til seniorcamping på Mørkholt uden at kende en eneste. 

"Vi fik en varm velkomst, og vi blev taget godt imod af de andre campister. Vi lærte hurtigt nogle at kende," siger senioren, der opmuntrer andre til at tage på seniorcamping, selv om man ikke kender nogen. 

Der var flere nye ansigter blandt de mange deltagere, og det glædede lejrchefen, Henrik Klitlund Nielsen, der er seniorkoordinator i Indre Mission. Efter et aftenmøde var han i vældigt humør over den gode stemning blandt de mange deltagere, der havde lyttet til forkyndelsen ved pensioneret præst Jens Ole Christensen. 

Seniorer var kreative 

Seniorcampingen i Haderup foregik en uge før under temaet "Håbet". Det blev belyst gennem bibeltimer, møder og samtaler. 

"Flere deltagere gav udtryk for glæde over temaet, som er solidt forankret i Guds ord og løfter," fortæller seniorcampingens leder, Finn Najbjerg, der tilføjer, at antallet af deltagere var det samme som tidligere år. 

Han fremhæver et eftermiddagsmøde, hvor kunstneren Helle Noer illustrerede håbet ved hjælp af billeder. 

"Det var berigende med en billedliggørelse af temaet. Hun udfordrede seniorerne med kreativt arbejde, og selv om det var nyt for mange af seniorerne, blev der udtrykt stor glæde over initiativet, og alle deltog i den kreative udfordring," fortæller Finn Najbjerg.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Debatter og samtaler med kristent perspektiv på Folkemødet
Indre Mission bidrager endnu engang til den samfundsmæssige debat på Folkemødet.
Indre Missions årbog er udkommet
Traditionen tro gør Indre Mission status på årets gang i den nye årbog, der netop er udkommet.
Kursus målrettet muslimer har ført til dåb af over 130
Al Massira bruges af Indre Mission og Luthersk Mission til trosoplæring blandt søgende muslimer og nydøbte kristne. …

Annoncer