Glade stemmer og store smil

Gospel-kids Festival Bornholm 2025 samlede 36 børn og juniorer til en weekend fyldt med sang, kreativitet og fællesskab.

Weekenden bød på masser af korsang, men der var også tid til kreative pauser. Foto: Sandra West Hansen

Weekenden den 3.-5. oktober summede Bethesda på Dueodde af sang, latter og livsglæde, da 36 børn og juniorer fra hele Bornholm – og endda et par stykker fra Hillerød – deltog i Gospel-kids Festival Bornholm 2025. Der blev øvet sange, fagter og koreografi i højt tempo.

Kreativitet, grin og gospelglæde

Lørdag bød på masser af korsang, men også tid til kreative pauser. Deltagerne kunne slå sig løs ved LEGO-bordet, lave mosaik og decoupage, få flettet hår eller få lagt neglelak. Om aftenen ventede »En aften med laks«, men trods det finurlige navn var der ingen fisk på programmet. Der var derimod festlige indslag som folkedans og en livlig omgang »Halleluja-limbo«.

Søndag formiddag blev de sidste detaljer øvet inden den store koncert. Salen var fyldt, og børnene leverede en koncert med solister, duetnumre, rap og flerstemmig sang – alt sammen bakket op af et liveband.

Det peaker ved koncerten

Konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Sandra West Hansen fortæller, at festivalen kulminerede i en helt særlig stemning.

»Jeg er altid helt høj efter sådan en festival, fordi det ligesom peaker med koncerten. Jeg kan blive helt ærgerlig over, at alle tager hjem bagefter, for det er jo lige netop dér til koncerten, at vi har det allerfedest sammen med deltagerne. Jeg bliver bare aldrig træt af Gospel-kids.«

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer