Glow gør klar til sin største koncertproduktion nogensinde

På tirsdag går det amerikanske band For King and Country på scenen i Forum Horsens. Koncerten bliver den største produktion, Glow nogensinde har stået med, og billetsalget tegner til at blive det bedste i 15 år.

Dyveke Nepper fortæller, at koncerten bliver den største produktion Glow nogensinde har lavet. Pressefoto © 2026 Jeff Roberts Corporation

Når For King and Country tirsdag den 25. august går på scenen i Forum Horsens, kulminerer mange måneders forberedelser for koncertarrangøren Glow.

"Det er den største produktion – by far – som Glow nogensinde har lavet," siger koncertkonsulent Dyveke Nepper, der har fået oplyst at bandet kommer med omkring 50 personer.

"Som billetsalget ser ud lige nu, bliver det den største koncert, Glow har lavet i 15 år," siger hun.

Et af fem stop i Europa

For King and Country er blandt de mest kendte navne på den internationale kristne musikscene, og ifølge Dyveke Nepper er det derfor noget særligt, at bandet har valgt at lægge vejen forbi Danmark.

"Det er et stort scoop, at de kommer til Danmark på denne turné," siger hun og bemærker, at Danmark er et af blot fem europæiske stop på bandets aktuelle turné.

Da koncerten blev offentliggjort i januar, fortalte Dyveke Nepper, at hun i årevis har holdt kontakten til bandet for at få dem til Danmark igen efter de to tidligere besøg i 2016 og 2017. Nu er hun og de frivillige omkring koncerten i gang med de sidste praktiske forberedelser frem mod tirsdag.

Ny musik på vej

Koncerten falder samtidig på et tidspunkt, hvor For King and Country er aktuelle med ny musik.

Bandet har netop udgivet singlen Alle, der følges op af albummet The most beautiful colours den 18. september.

Dermed kommer koncerten i Horsens mindre end en måned før udgivelsen af bandets nye album.

 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer