IKC-leder bliver fagkoordinator

Fra 1. december bliver leder af IKC København Anna-Kathrine Thunbo Pedersen også fagkoordinator for Indre Missions tværkulturelle arbejde.

Anna-Kathrine Thunbo Pedersen har været leder for IKC i København siden august 2021. Foto: Ben Haman Jensen

Den 1. december er der skiftedag i Indre Missions Tværkulturelle Arbejde (IMTA). Efter 13 år på posten går landsleder Krista Rosenlund Bellows på pension, og hendes afløser er fundet internt.

Nogen direkte overdragelse er der dog ikke tale om for afløseren, Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, der i stedet for landsleder får titel af fagkoordinator som led i strukturændringer i Indre Mission.

Direkte adspurgt medgiver den nuværende leder af Internationalt Kristent Center i København (IKC), at tanken om jobbet havde strejfet hende, og hun havde da også vendt tanken med sin mand.

"Men jeg har også hele tiden tænkt, at det kunne holde mig tilbage, hvis jeg skulle opgive IKC for at blive fagkoordinator," siger Anna-Kathrine Thunbo Pedersen.

Landsudvalg på vej

Fremover skal hun varetage begge roller, men dog i reduceret omfang. IKC har fået flere timer til at ansætte en engelsklærer, og derudover forventer den nye fagkoordinator ikke at skulle varetage rollen som lejrchef for tværkulturelle lejre. En opgave, som landslederen tidligere har varetaget.

"Og så skal der nedsættes et landsudvalg, der skal inspirere og skubbe til lokalt arbejde, konferencer med mere," forklarer den nye fagkoordinator, der derudover blandt meget andet skal varetage det interne og eksterne netværksarbejde, som er en grundsten i Indre Missions tværkulturelle arbejde.

Et arbejde, der på mange måder også er hjerteblod for Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, som i august kunne markere fem år som IKC-leder i København.

"Fra mit kontor i Bethesda kigger jeg lige ud til Torvehallerne, og jeg kan jo ikke tælle, hvor mange nationaliteter der er dér, men mange, og sådan er det også i Kingos Kirke, hvor jeg kommer. Der er så meget mening i det tværkulturelle arbejde," siger hun.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer