IM-fællesskab for gamere er kommet godt fra start

Et nyt fællesskab for gamere har fået omkring 40 medlemmer og en trofast kerne, som inviterer nye med.

Missionær Henrik Jarman Topsøe er glad for opstarten og fællesskabet i IM Gaming. Foto: Getty Images

I oktober 2023 opstod et nyt landsdækkende IM-fællesskab for mennesker, som elsker computerspil og har lyst til at dyrke deres hobby sammen med ligesindede i et kristent online-miljø. Fællesskabet, der kalder sig IM Gaming, har nu mødtes online hver mandag aften i mere end tre måneder, og initiativtager Henrik Jarman Topsøe er godt tilfreds med opstarten.

»Vi har cirka 40 medlemmer, og der kommer stadig nye til. Når vi mødes mandag aften, er vi omkring 10, hvoraf de seks er en trofast kerne, som også inviterer nye med. De fleste er i slut-tyverne eller start-trediverne,« fortæller Henrik Jarman Topsøe.

En mødeaften i IM Gaming begynder med andagt og fællesbøn, hvorefter den står på et par timers computerspil. Hidtil er computerspillet foregået via en gratis server, men nu, hvor IM Gaming har vist sig levedygtigt, har han fået lov til at bruge lidt penge på en opgradering, som gerne skulle gøre hele oplevelsen endnu bedre.

»Jeg håber selvfølgelig, at endnu flere har lyst til at deltage, efterhånden som flere finder ud af, at vi findes,« siger han.

Ønsker man at være en del af fællesskabet, kan man sende en besked til mr.zeldane på gamerplatformen Discord, eller man kan kontakte missionær Henrik Jarman Topsøe på henrik.jt@indremission.dk.

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Flertal vil bevare strukturen i dåbsritualet
Dåbskommissionen arbejder videre med justeringer, mens blandt andre Indre Missions formand efterlyser en tydeligere teologisk debat. …
Direktør stopper efter fire hårde år
Birgitte van der Schaft stopper i Felix Rejser, og en midlertidig løsning er på plads.
Lovsang fyldte Vejle Musikteater
Omkring 900 mennesker samledes til Ignite-lovsangsfest, som blandt andre frivillige fra Vejle IMU var med til at arrangere. …

Annoncer