IM-genbrug har brug for frivillige

Hvis ikke IM-genbrug løbende får nye medarbejdere, så vil en uundgåelig konsekvens blive, at vi kan blive nødt til at lukke butikker, fortæller genbrugsleder Jonas Laugesen.

IM-genbrug har hele tiden brug for nye medarbejdere. Foto: Jonas Laugesen

I IM-genbrugs 28 butikker må en del af de frivillige medarbejdere hvert år stoppe på grund af alder, og derfor er der hele tiden brug for nye frivillige. 

"Manglen på frivillige medarbejdere er ikke akut lige nu. Men det er mest ærligt at fortælle, at det kan den blive, hvis ikke vi hele tiden får nye medarbejdere," siger leder i IM-genbrug Jonas Laugesen. 

"Hvis ikke vi løbende får nye medarbejdere, så vil en uundgåelig konsekvens blive, at vi kan blive nødt til at lukke butikker," forklarer han. 

"Vi kan jo ikke drive butikker uden medarbejdere," konstaterer han. 

En fantastisk oplevelse 

"Når vi får nye medarbejdere, så ender det næsten altid med, at det bliver en fantastisk oplevelse for dem, selvom de til at begynde med var skeptiske," fortæller Jonas Laugesen. 

"Ofte sker der det, at en medarbejder i en butik spørger en ven, om det var noget for ham eller hende at blive medarbejder. Nogle svarer, at de ikke ved, om det er noget for dem. Men jeg har lagt mærke til, at de fleste af dem, der alligevel siger ja til at blive medarbejdere, bliver rigtig glade for opgaven. De opdager, at Gud kan bruge dem også i en genbrugsbutik." 

Forskellige opgaver 

Derfor kommer Jonas Laugesen med en opfordring. 

"Jeg vil gerne opfordre IM'ere til at overveje, om det at hjælpe til i IM-genbrug er noget for dem. Som medarbejder i IM-genbrug er man en del af Indre Missions arbejde, hvor man får lov til at være med til at bringe en duft fra Paradiset videre," siger han. 

Det er Jonas Laugesens opfattelse, at mange er bange for at binde sig for meget, men han forklarer, at der er mange forskellige opgaver i genbrugsbutikkerne. Han gør opmærksom på, at det ikke er alle medarbejdere, der står ved kassen. Der er f.eks. også brug for medarbejdere, der kører ud og henter varer, eller medarbejdere, der sorterer og har øje for pyntning af vinduer. Og der er brug for praktiske hænder til mindre reparationer og for varme hjerter til diakoni, samtale og omsorg. 

Selvbetjening giver nye muligheder 

Jonas Laugesen fortæller, at der hele tiden arbejdes på at forbedre forholdene for de frivillige medarbejdere. Han nævner som et eksempel, at IM-genbrugs butikker i Skjern og Esbjerg har fået en selvbetjeningsløsning. 

"I Skjern startede vi med selvbetjening i februar, og der har vi haft en fordobling af omsætningen, siden vi åbnede for selvbetjening. Den 1. september åbnede vi for selvbetjening i butikken i Esbjerg, og her ser det også ud til at gå godt," siger genbrugslederen. 

Han forklarer, at selvbetjeningsløsningen giver større omsætning, samtidig med at den giver større fleksibilitet til medarbejderne i de butikker, der har selvbetjening.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Sport kan binde sammen på tværs af generationer
I august 2025 har Felix Rejser en tur til den spanske ø Fuerteventura. Det er en mulighed for en aktiv ferie i et kristent fællesskab på tværs af…
Seks uger fra idé til julemarked
Missionshuset Stjernens første julemarked var en succes og kalder på en gentagelse næste år.
Indre Mission støtter nyvalgte menighedsråd med netværksmøder
Indre Mission afholder netværksmøder for nyvalgte menighedsråd, hvor der tilbydes inspiration, erfaringsudveksling og workshops om samarbejde og…

Annoncer