IM-genbrug indsamler vintertøj til Ukraine

I uge 9 er det muligt at indlevere brugt vintertøj, som bliver sendt til Ukraine.

Genbrugsleder Jonas Laugesen er meget optaget af situationen i Ukraine, og han har stillet sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre? Han snakkede med to andre i genbrugsarbejdet, og de fik så den ide, at IM-genbrug kunne sende vintertøj til de mange ukrainere, som er på flugt.

"Jeg tog kontakt med organisationen Dansk International Nødhjælp, og vi lavede en aftale, hvor IM-genbrug indsamler tøj, og de har ansvaret for distributionen. Jeg er meget glad for, at vi i IM-genbrug på denne måde kan være til hjælp for vores medmennesker i Ukraine," fortæller Jonas Laugesen.

Genbrugslederen fortæller, at hvis man har vintertøj, huer, handsker, tæpper og soveposer, som man vil donere, så kan man i denne uge pakke det i en pose og aflevere posen i en af IM-genbrugs 30 butikker. Der skal stå "Ukraine" på posen, og vintertøjet skal være rent og i god stand.

"Den vinterkollektion, som vi alligevel skulle pakke ned, har vi valgt at donere til Ukraine. Desuden vil vi i denne uge løbende sørge for at indsamle de poser med vintertøj, som bliver indleveret i vores butikker, og køre dem til Videbæk. Dansk International Nødhjælp vil så stå for den videre transport fra Videbæk til den polsk-ukrainske grænse. De samarbejder med nogle kirker i Ukraine, som står for distributionen af vintertøjet i selve Ukraine. Det er også muligt, at noget af vintertøjet vil blive delt ud til ukrainere, der er flygtet fra Ukraine til Polen," fortæller Jonas Laugesen.
 

Find en oversigt over IM-genbrugs butikker på imgenbrug.dk

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nye generationer skal kende Indre Missions historie
To omvandrende historiebøger har sat sig for at formidle højdepunkterne i Indre Missions historie i en ny podcastserie. Først afsnit er allerede ude. …
Popshow rakte langt ud over scenekanten
Med eksplosiv energi og visuelt overskud forvandlede for King & Country halgulvet i Horsens til en fællessangsfest på tværs af generationer. …
Glow gør klar til sin største koncertproduktion nogensinde
På tirsdag går det amerikanske band For King and Country på scenen i Forum Horsens. Koncerten bliver den største produktion, Glow nogensinde har stået…

Annoncer