IM i Børkop inviterede byen til tarteletfest

Indre Mission i Børkop tog imod opfordringen til at være med i Danmark Spiser Sammen og samlede en fyldt sal til tarteletfest i uge 45.

Tarteletfesten i missionshuset i Børkop blev en aften med fællesskab og nærvær. Foto: Anette Maria Ingemansen

Indre Missions Seniorarbejde har opfordret alle IM-fællesskaber til at tage aktiv del i det landsdækkende projekt Danmark Spiser Sammen, som Folkebevægelsen mod Ensomhed står bag. Som en del af bevægelsen ønsker IM’s seniorarbejde at bidrage til at afhjælpe den ensomhed, mange danskere oplever. Derfor har de opmuntret lokale fællesskaber til at invitere bredt til fællesspisning.

Indre Mission i Børkop tog imod opfordringen og koblede sig på Vejle Kommunes initiativ, hvor fællesspisningerne går under navnet tarteletfester og fandt sted i uge 45.

»Vi har koblet os på dette tilbud, fordi vi gerne vil nå vores by. Vi vil gerne invitere nogle ind, som har gået forbi missionshuset så mange gange. Og så dem, der kommer i vores Café Arken, der mødes om fredagen i missionshuset,« fortæller Svend Aage Hansen, der er tovholder på projektet.

Mange tog imod

Han glæder sig over, at kommunen gør det nemt at lave en tarteletfest.

»Når kommunen står for de fester, så forbereder de det hele for os som en pakke, vi kan åbne. Vi har dog selv sat vores eget præg på programmet,« siger Svend Aage Hansen, der var mødeleder ved tarteletfesten i missionshuset den 6. november.

Programmet bød på hyggeligt fællesskab, fællessang, oplæg og selvfølgelig tid til at nyde tarteletterne.

»Vi satte grænsen ved 80 deltagere, og halvdelen af deltagerne har jeg ikke set før,« fortæller han.

Én af deltagerne kommer fast i Café Arken om fredagen og var blevet inviteret af en anden fra caféen. For hende betød aftenen noget særligt på grund af de relationer, man kan få.

»Det er jo fantastisk godt, for jeg har ikke så meget at gå til. Jeg har næsten ingen familie,« fortæller hun.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Glow gør klar til sin største koncertproduktion nogensinde
På tirsdag går det amerikanske band For King and Country på scenen i Forum Horsens. Koncerten bliver den største produktion, Glow nogensinde har stået…
Unge tager stafetten på flere bibelcampings
Flere steder træder unge ind som både deltagere og frivillige på Indre Missions bibelcampings. Samtidig finder nye familier og førstegangsdeltagere…
Majken ville ud i verden – men så kom verden til hende
I 25 år har Majken Rokni undervist nydanskere i grammatik og udtale, men for hende er danskundervisningen først og fremmest en vej til relationer og…

Annoncer