Indre Missions vejledning om tværkirkeligt samarbejde har mødt spørgsmål og kritik fra flere sider. I podcasten TABU har værten Anders Bjerregaard haft besøg af IM’s formand, Hans-Ole Bækgaard, og bedt ham uddybe baggrunden for vejledningen.
Hans-Ole Bækgaard forklarer, at det er en vejledning, som flere har efterspurgt. Den har været længe undervejs og er behandlet i hovedbestyrelsen ad flere omgange.
»Den handler om at respektere både vores eget lutherske grundlag og de kirker og trossamfund, som står på et andet grundlag,« mener Bækgaard, som oplever, at noget af kritikken af bestyrelsens vejledning bygger på nogle misforståelser.
IM afviser ikke alt samarbejde på tværs og heller ikke alle former for karismatik, siger formanden, som samtidig understreger, at IM vil være tydelig og klar om sit evangelisk-lutherske ståsted, fordi det er centralt for forkyndelsen.
»Indre Mission er kun en lille del af Guds vingård, men vi har en positiv dagsorden, som vi godt kan være stolte af,« siger Hans-Ole Bækgaard, som er overbevist om, at Indre Mission med sit udgangspunkt kan have et godt samspil med andre kirker og trossamfund.
Mødet med andre teologier
I podcasten fortæller en ung IMU’er, hvordan hun har oplevet det værdifuldt at møde andre teologiske traditioner i mødet med andre trossamfund, og hvordan det har skærpet hendes bevidsthed om hendes eget ståsted.
Den erfaring genkender Bækgaard, og han anerkender også behovet for teologisk udfordring og refleksion. Til gengæld tror han ikke, at løsningen er at åbne bredt for alle forkyndere på IM’s platforme. I stedet skal man hjælpe hinanden til at lytte kritisk til forkyndelsen.
Hans-Ole Bækgaard forklarer, at når nogle siger, at »vi tror jo alle på Jesus«, så glemmer de ofte, at der er markante forskelle i forståelsen af Jesus. Det er derfor, at selve bekendelsesgrundlaget er så vigtigt. Det forklarer nemlig, hvad det er for en Jesus, vi tror på, understreger han.
Hører ikke nuancerne
Anders Bjerregaard mener, at IM har et ry for at have nej-hatten på, og han spørger, hvor det mon kommer fra.
»IM’s nej til noget tværkirkeligt er måske ofte blevet sagt på en måde, hvor man hverken har hørt nuancerne eller hørt, at der også ligger et ja til så meget andet: dialog, fælles bøn, inspiration og samarbejde mellem ledere, bl.a. i Evangelisk Alliance og Lausannebevægelsen,« svarer Hans-Ole Bækgaard og nævner, at IM i praksis samarbejder langt mere, end mange tror.
Den lutherske lære bliver utydelig
I vejledningen siges, at i IM »tilråder vi ikke fællesskab om forkyndelse og evangelisation med frikirker og karismatiske sammenhænge.« Anders Bjerregaard beder Hans-Ole Bækgaard uddybe, hvad der menes med karismatiske sammenhænge.
I sit svar skelner Bækgaard mellem den karismatiske bevægelse, som er inspireret af en karismatisk pinseteologi, og så selvstændige trossamfund og frikirker med et andet læregrundlag.
Han forklarer, at IM ikke er optaget af at skabe distance til konkrete organisationer og kirker, men af at fremme luthersk vækkelseskristendom. Det får betydning for forholdet til andre trossamfund og til den karismatiske bevægelse, når den lutherske lære bliver for utydelig. Han tilføjer samtidig, at den karismatiske bevægelse har peget på forhold, som IM selv i sin tradition har forsømt, og at det derfor også handler om at integrere en sund bibelsk karismatik uden at overtage den pinseteologi, som ofte ligger bag.
Afslutningsvis understreger Bækgaard, at IM ikke frakender nogen kristennavnet. Forskellen mellem at dømme og bedømme er afgørende: IM skal bedømme teologien for at kunne varetage sit formål ud fra sit grundlag, men glæder sig samtidig over den kristne enhed, som kan samle kirker og menigheder i bl.a. den årlige bedeugen i januar, som Evangelisk Alliance står bag.
Lyt til afsnittet i podcasten Tabu
